Den mistænkte fra Strasbourg-terror er skudt og dræbt

Den formodede gerningsmand bag tirsdagens terrorangreb mod et julemarked i Frankrig er blevet skudt og dræbt af politiet, bekræfter den franske indenrigsminister

Den formodede terrorist fra Strasbourg blev skudt og dræbt af politiet torsdag aften - til efterfølgende stor applaus fra civile, der opholdt sig i nærheden. Video: AP/BFM TV

Den formodede terrorist fra Strasbourg er blevet skudt og dræbt af politiet kl. 21, oplyser Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner.

- Klokken 21 ser tre medlemmer af specialstyrken BST en person gå på vejen. Personen passer på signalementet af den eftersøgte siden tirsdag aften. Politiet råber ham an og vil anholde ham, men han vender sig om mod politibetjentene og affyrer skud. De besvarer ilden og neutraliserer ham, siger Castaner på et pressemøde.

Chérif Chekatt menes at stå bag et terrorangreb ved et julemarked i den franske by Strasbourg tirsdag aften. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 12. dec. 2018 - kl. 21:10 Efterlyst i hele verden: Det ved vi om formodet terrorist på flugt

Ifølge ministeren blev 29-årige Chérif Chekatt spottet af politiet på gaden Rue du Lazaret ud for nummer 74 i den sydlige del af Neudorf-kvarteret. Det er ikke langt fra det julemarked, hvor han ifølge politiet tirsdag aften udførte et terrorangreb.

Roste politiet
Den 29-årige Chérif Chekatt har siden angrebet aften været genstand for en intensiv menneskejagt i både Frankrig og Tyskland. Ved julemarkedet gik gerningsmanden amok med en pistol og en kniv.

Christoph Castaner roste også på pressemødet politiets indsats med ordene: 'Jeg er stolt.'

Angrebet har indtil videre har kostet tre personer livet og såret 12 flere.

Godt kendt af politiet
Flere hundrede betjente i Frankrig har deltaget i jagten på den 29-årige mand, og politi i Tyskland har også været involveret i den store menneskejagt af frygt for, at det var lykkedes Chérif Chekatt at flygte ud af Frankrig.

Og den 29-årige mand er godt kendt af politiet i både Tyskland og Frankrig. Han har nemlig intet mindre end 27 domme bag sig for primært røveri og tyveri, og har tidligere siddet fængslet i Tyskland.

I alt fem personer er anholdt i sagen, heriblandt Chekatts forældre og hans to brødre.

Se billeder fra tirsdag aften i Strasbourg, hvor gerningsmanden skød og dræbte to personer. Redigering: Kristian Hansen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere