Denne mand er mistænkt for blodigt overfald på Flemming

- Han begyndte pludselig at tale sort og så gik han amok. Det var meget mærkeligt, siger Flemming Jørgensen

Den overfaldne Flemming Jørgensen blev fotograferet af sin datter Lea ved indlæggelsen på sygehuset. Indsat foto fra politiet af den mand, som politiet mistænker at stå bag forbrydelsen.
ADVARSEL: DET NÆSTE FOTO ER MEGET STÆRKT !
Den overfaldne Flemming Jørgensen blev fotograferet af sin datter Lea ved indlæggelsen på sygehuset. Indsat foto fra politiet af den mand, som politiet mistænker at stå bag forbrydelsen. ADVARSEL: DET NÆSTE FOTO ER MEGET STÆRKT !

ADVARSEL STÆRKE BILLEDER I BILLEDARKIVET HEROVER !

Politiet i Esbjerg offentliggør nu et fotografi af den person, som mistænkes for at stå bag et usædvanligt brutalt overfald i Esbjerg.

Den efterlyste mand gennembankede angiveligt helt umotiveret den 49-årige Flemming Jørgensen, som var taget i byen fredag den 27. marts.

De to mænd mødte hinanden på værtshuset Kasket Karl og senere på James Bond 007 i Skolegade i Esbjerg.

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Udenfor gik gerningsmanden amok og sparkede Flemming Jørgensen til ukendelighed.

- Han ændrede karakter på et sekund. Overfaldet kom helt uventet. Han begyndte pludselig at tale sort og så gik han amok. Det var meget mærkeligt, siger Flemming Jørgensen til Ekstra Bladet.

Jeg er psykisk præget
Ekstra Bladet har tidligere omtalt det blodige overfald, som fik datteren, Lea Jørgensen, til at bede offentligheden om hjælp på Facebook. Her lagde hun de chokerende fotos ud af sin overfaldne far.

- Jeg har det meget bedre nu. Fysisk er arene helet. Men psykisk er jeg stadig præget af overfaldet. Jeg tør ikke tage i byen uden mine venner. Og jeg skal til krise-psykolog nu.

- Jeg føler mig meget utryg over, at manden stadig er på fri fod, fortæller Flemming Jørgensen til Ekstra Bladet.

Undersøger tip
Politiet har allerede fået fem henvendelser efter at de har offentliggjort fotografiet af den mulige gerningsmand fra et overvågningskamera.

- Vi har da en forhåbning om, at vi finder den efterlyste. Det har vi altid. Nu er vi ved at undersøge de personer, som vi har fået henvendelser om, siger politikommissær Peder Jessen fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Lea sammen med sin far Flemming Jørgensen. (Privatfoto)
Lea sammen med sin far Flemming Jørgensen. (Privatfoto)

Datteren Lea Jørgensen fortæller, at hun også har lagt billedet af den formodede gerningsmand ud på sin Facebook-profil.

- Den mand skal bare fanges og straffes, siger han.

1 af 2 Foto: Lea Jørgensen
2 af 2 Den overfaldne Flemming Jørgensen blev fotograferet af sin datter Lea ved indlæggelsen på sygehuset. Indsat foto fra politiet af den mand, som politiet mistænker at stå bag forbrydelsen. ADVARSEL: DET NÆSTE FOTO ER MEGET STÆRKT !
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere