Dennis i chok over vens dødsspring: Dominik var ekstremt forsigtig

Basejumperen og vovehalsen Dennis Ohlsen har svært ved at fatte, at hans forbillede i ekstremsporten er død efter mislykket spring fra portugisisk klippe

Den danske basejumper, Dennis Ohlsen, er meget overrasket over sin nære ven Dominik Loyens død efter et spring fra en klippe ved den portugisiske by Nazaré. Den 50-årig tysker gik meget op i sikkerhed. Foto: Torsten Ruus
Den danske basejumper, Dennis Ohlsen, er meget overrasket over sin nære ven Dominik Loyens død efter et spring fra en klippe ved den portugisiske by Nazaré. Den 50-årig tysker gik meget op i sikkerhed. Foto: Torsten Ruus

Dominik Loyen var en legendarisk skikkelse i det internationale basejumper-miljø. Nu er den 50-årige tysker død.

Et spring fra en 100 meter høj portugisisk klippe ved byen Nazaré mandag blev det sidste for ekstremsportens 'grand old man', da hans wingsuit af ukendte årsager ikke åbnede sig i tide.

Få sekunder senere ramte Dominik Loyen klipperne.

Den erfarne tyske basejumper, Dominik Loyen (her på billedet, han tidligere har taget af sig selv), døde mandag i et spring fra en 100 meter høj klippe. Foto: Privatfoto
Den erfarne tyske basejumper, Dominik Loyen (her på billedet, han tidligere har taget af sig selv), døde mandag i et spring fra en 100 meter høj klippe. Foto: Privatfoto
 

Tyskerens danske ven, Dennis Ohlsen, modtog det triste dødsbudskab som en af de første.

- Dominik var en meget nær ven, og han var en far for alle basejumpere. Det her gør virkelig ondt. Han har jo været der altid, siger Dennis Ohlsen til Ekstra Bladet i en telefon fra Florida, USA, hvor han lige nu træner wingsuit-spring.

Jernmænd lyttede til hans råd
Dominik Loyen var til stede, da den nu 30-årige dansker i 2010 debuterede som basejumper fra en bro i Sydfrankrig, og de har flere gange sprunget sammen som en del af det 'ratpack' af jernmænd, der dyrker den livsfarlige sport fra bjergtinder, broer og skyskrabere.

Hvad er basejumping?

De fire forbogstaver i basejumping henviser til de mest brugte exit-punkter: Bygninger, antenner, broer (span) og jorden (earth).

Ekstremsportens kerne er spring fra lav højde uden udfoldet faldskærm. Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke lovligt at basejumpe i Danmark, hvor ingen exit-punkter er høje nok.

Sporten administreres ikke af en organisation, men der er et internationalt basejumping-miljø med op imod 2000 aktive udøvere. De fleste har en baggrund som militærfolk, bjergbestigere eller i andre ekstremsportsgrene.

Officielt var de to amerikanske vovehalse Phil Smith og Phil Mayfield sportens pionerer, da de basejumpede fra en skyskraber i Houston, USA, i 1981.

Op imod 300 mennesker er ifølge Blinc Magazines Base Fatality List døde under basejumping siden 1981. I 2016 alene dræbte sporten mindst 37 springere, mens fire blev slået ihjel året efter. To basejumpere har foreløbig mistet livet i spring i 2018.

Forskere tilknyttet Oxford University er nået frem til at risikoen for at blive kvæstet eller dø ved basejumping er 43 gange højere end ved faldskærmsudspring fra fly.

I sommer udviklede det sig til et nært venskab, da Dennis Ohlsen og hans kæreste, Anja Børgesen, holdt ferie sammen med Dominik Loyen i Norge.

- Det er rart at tænke tilbage på vores tur i de norske fjelde nu. Jeg kender Dominik som et utroligt varmt menneske, og hans store erfaring gjorde, at man virkelig lyttede til hans råd, siger Dennis Ohlsen.

Dennis Ohlsen pakker sit grej sammen efter et spring fra Europas højeste bjerg Mont Blanc. Foto: Torsten Ruus
Dennis Ohlsen pakker sit grej sammen efter et spring fra Europas højeste bjerg Mont Blanc. Foto: Torsten Ruus

Skyhøje sikkerhedskrav
De portugisiske myndigheder er i fuld gang med at undersøge, hvorfor og hvordan dødsulykken skete. Men Dennis Ohlsen kan ikke forestille sig andet, end at det var Loyens grej, der svigtede.

- Han var ekstremt forsigtig og optaget af sikkerheden, når han selv sprang, og han kunne være meget kontant, hvis andre lavet noget lort i forhold til det sikkerhedsmæssige, siger Dennis Ohlsen.

Dennis Ohlsen fotograferet med procam-kamera i et spring fra en klippe over den franske by Chamonix optaget i 2016. Foto: Privatfoto
Dennis Ohlsen fotograferet med procam-kamera i et spring fra en klippe over den franske by Chamonix optaget i 2016. Foto: Privatfoto

Som øjenvidne til en del dødsulykker i ekstremsporten ved han dog, at dårlige valg kan ramme alle: - Jeg har mistet mange venner, så jeg ved, at ingen er ufejlbarlige. Det var Dominik heller ikke.

Dominik Loyen boede til daglig i Schweiz. Han levede blandt andet af at instruere faldskærmsudspringere. Tyskeren har ingen børn, men efterlader sig en kæreste.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dansk vovehals: Basejumpere er skøre

Dennis Ohlsen betegner sig selv som en uforbederlig drengerøv. Men efter otte dramatiske år som en af Danmarks mest hard core basejumpere tager han ikke længere de samme chancer. Han er ikke længere villig til at dø for det vildeste adrenalin-kick. Foto: Privatfoto
Dennis Ohlsen betegner sig selv som en uforbederlig drengerøv. Men efter otte dramatiske år som en af Danmarks mest hard core basejumpere tager han ikke længere de samme chancer. Han er ikke længere villig til at dø for det vildeste adrenalin-kick. Foto: Privatfoto
 

Den danske basejumper, Dennis Ohlsen, bekræfter, at Dominik Loyen i de senere år har arbejdet sig igennem en krise. Efter en basejumper-vens død i 2014 overvejede han seriøst at droppe de farlige spring.

Overfor nyhedskanalen Deutsch Welle har Dominik Loyen fortalt, hvordan han lagde vennens dødsfald bag sig.

- På en eller anden måde er man jo nødt til at gøre, hvad der morer én. Man bekymrer sig, og så beslutter man sig alligevel for at fortsætte og sværger, at man ikke vil begå de samme fejl som de andre, sagde Dominik Loyen.

Lige som sit nu afdøde tyske forbillede som basejumper, Dominik Loyen, er Dennis Ohlsen i de senere år mest gået over til, hvad han betegner som 'hygge-spring'. Foto: Jakob Jørgensen
Lige som sit nu afdøde tyske forbillede som basejumper, Dominik Loyen, er Dennis Ohlsen i de senere år mest gået over til, hvad han betegner som 'hygge-spring'. Foto: Jakob Jørgensen

Dennis Ohlsen har selv besluttet, at han ikke længere vil udsætte sin gravide kæreste for den risiko, som følger med de farligste spring.

- Det kan godt være, at alle basejumpere er skøre. Men når det kommer til stykker elsker vi livet, siger Dennis Ohlsen.

Han er tidligere krigsveteran som kampsoldat i Afghanistan med hold 8 i 2009-2010. I de senere år har han levet af at udføre vanskelige klatreopgaver for den danske offshore-industri og teste udstyr til basejumping.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs herunder Ekstra Bladets reportage i fire kapitler om basejumperen Dennis Ohlsen:

Tæt på [Afsnit 1:4] Ekstremsportens jernmand: Jeg har set for mange venner dø

En forstenet Dennis Ohlsen (til venstre) er med til at bære kisten under konstabel Steffen Bloch Larsens begravelse 30. september 2009 fra Garnisonskirken i København. Den nygifte, 23-årige soldat blev det 26. danske offer for NATO-krigen mod Taleban i Afghanistans urolige Helmand-provins, og Dennis Ohlsen deltog i den ildkamp, som blev kammeratens sidste. Foto: Jakob Jørgensen Tæt på [Afsnit 2:4] Kampsoldat døde i vennens arme: Dennis ville hellere selv tage en kugle

Dennis Ohlsen i rollen som hard core-vovehals og drengerøv. Han elsker basejumping. Ikke kun på grund af springenes adrenalin-kick, men også fordi han her prøver kræfter med sine egne mentale og fysiske grænser og med de yderste kanter af naturen. Foto: Privatfoto Tæt på [Afsnit 3:4] Slagsbror og drengerøv: Jeg skulle have været død

Et sug i maven af tilfredshed og glæde. Den danske ekstremsportsmand Dennis Ohlsen ER basejumping. Men skal han efter mere end 630 spring tage den svære beslutning at stoppe? Skal han prioritere sin egen sikkerhed og sin kæreste højere? Det afgør han i luftrummet under Aiguille du Midi og Europas højeste bjerg Mont Blanc. Foto: Torsten Ruus Tæt på [Afsnit 4:4] Dennis i frit fald fra Europas højeste bjerg: Jeg elsker det for sindssygt, mand  

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere