Derby: Slåskamp i København - kro blev omringet

Billeder viser FCK og Brøndby-fans i slåskampe inden derby. En betjent er kommet til skade. Fire uromagere anholdt. Politiet omringede kro med FCK-fans

Det begyndte fredeligt, men udviklede sig hurtigt til voldsomme sammenstød i København. Video: Ekstra Bladet, privatoptagelser

Søndag har været en begivenhedsrig dag for Københavns Politi, da der er fodbold-derby i Parken mellem FCK og Brøndby.

Tidligere søndag røg flere fraktioner af FCK- og Brøndby-hooligans i totterne på hinanden. Noget, som Ekstra Bladets fotograf fangede dramatiske billeder og videoer af.

Vagtchef hos Københavns Politi Henrik Svejstrup bekræftede, at der havde været slåskampe. Faktisk har det fundet sted tre forskellige steder på Vesterbro og på kanten til Frederiksberg.

- Det er rigtig, at forskellige fraktioner har været oppe og toppes, siger han og uddyber, at slåskampene blev stoppet, da politiet ankom til stederne.

- Der er en indsatsleder på stedet. Vi har fat i nogle af dem, lyder det videre.

Ekstra Bladets mand på stedet beretter, at der var ambulance, og at mellem 25-30 mørkklædte mænd blev sat i 'futtog' af politiet.

Artiklen fortsætter billederne. Se flere billeder i bunden af artiklen ...

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard fortæller til Ekstra Bladet, at man har anholdt fire personer. Derudover er en betjent kommet lettere til skadet, mens en uromager er kørt af sted med ambulance, efter at han fik et hovedtraume.

Kampen mellem FCK og Brøndby i skrivende stund slut. Et stort antal FCK-fans sad på Frihavnskroen på Århusgade i København, hvor politiet var talstærkt til stede på gaden.

- Der er en stor gruppe samlet der, og hvis der sker noget, vil vi have styr på, hvem der er der, fortalte Bangsgaard til Ekstra Bladet.

Politiet assisterede tidere Brøndby-tilhængere i deres bestræbelser på at komme hjem til Vestegnen.

Politiet er massivt til stede ved kroen. Foto: Privat
Politiet er massivt til stede ved kroen. Foto: Privat
 

Politiet er talstærkt til stede. Foto: Ekstra Bladet
Politiet er talstærkt til stede. Foto: Ekstra Bladet
 

Gruppen gjorde ophold i Kødbyen for at få en bid mad. Foto: Ekstra Bladet
Gruppen gjorde ophold i Kødbyen for at få en bid mad. Foto: Ekstra Bladet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet