Derfor kørte 11-årig selv 322 kilometer i bil

Drengen tog sin storebrors bil og kørte de mange kilometer for at møde en totalt fremmed mand, han havde fået kontakt med på Snapchat

Arkivbillede. Den 11-årige dreng tog sin storebrors bil og kørte 322 kilometer helt alene. (Foto: Shutterstock)
Arkivbillede. Den 11-årige dreng tog sin storebrors bil og kørte 322 kilometer helt alene. (Foto: Shutterstock)

En kun 11-årig dreng kørte hele 322 kilometer i bil tværs gennem staten South Carolina i USA for at møde en totalt fremmed mand, som han havde lært at kende gennem det sociale medie Snapchat. Det oplyser politiet i Charleston.

Efter tre timer kørsel fik drengen øje på politibetjent og parkerede ved siden af politibilen. Herefter forklarede drengen politiet, at han var faret vild. Drengen var alene kørt fra byen Simpsonville til byen Charleston.

Det skriver flere medier heriblandt CNN.

Drengen fortalte også politiet, at han tidligt mandag morgen havde taget sin storebrors bil for at køre til Charleston, hvor han ønskede at leve sammen med en fremmed mand, som han havde mødt på Snapchat.

Men da han mistede GPS-signalet på sin fars tablet, kunne han ikke genskabe mandens adresse, fordi beskeder på Snapchat forsvinder eller bliver slettet, når de er læst.

Den 11-årige dreng var i stand til at give politiet den fremmede mands navn. Og han gav også politiet sin egen fars navn og telefonnummer.

Da politiet efterfølgende ringede til drengens far, var han i fuld gang med at melde sin søn savnet til politiet i Simpsonville. Faren kørte herefter til Charleston for at hente sin 11-årige søn samt storebrorens bil. Farens tablet blev i politiets varetægt, så de kunne lave yderligere efterforskning i sagen.

Politiet er nu i fuld gang med at finde frem til den ukendte mand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere