Derfor mistede Freja sin arm på kanalrundfart: Rederi tiltalt for sjusk

Politiet kræver kæmpe bøde til ejeren af Netto-Bådene i København efter tragisk ulykke, hvor 10-årig pige mistede en arm

Imens Freja Daugaard lå i hospitalssengen, spurgte hun ifølge sin far, hvorfor hun skulle ligge der, imens de der førte kanalbåden gik rundt derhjemme. Privatfoto
Imens Freja Daugaard lå i hospitalssengen, spurgte hun ifølge sin far, hvorfor hun skulle ligge der, imens de der førte kanalbåden gik rundt derhjemme. Privatfoto

En familieudflugt med kanalrundfarten i København endte i en tragisk ulykke, da den 10-årige Freja Daugaard fik sin højre arm i klemme mellem kanalbådens lønning og kajkanten på Langelinie ved Den Lille Havfrue.

Pigens kvæstelser var så alvorlige, at hun godt syv timer senere fik amputeret underarmen på Odense Universitetshospital.

Nu stilles rederiet bag Netto-Bådene for Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden kræver Netto-Bådene A/S idømt en bøde på 50.000 kr. for at have sjusket med sikkerheden.

Rederiet nægter sig skyldig og mener ikke, at de har ansvaret for ulykken.

Advokat Christiano Rossi, der er udpeget som bistandsadvokat for Freja Daugaard, ventes at præsentere et større erstatningskrav i retten mod Netto-Bådene.

Manglede afspærring
Netto-Bådene er tiltalt efter søsikkerhedsloven, fordi båden Netto VII manglede en spærring eller skiltning, der kunne sikre eller advare passagererne  mod at have armene ud over lønningen ved anløb eller afsejling.

Medarbejderne var heller ikke tilstrækkeligt instrueret i, at de skulle påse eller advare passagererne mod at have armene ud over lønningen, lyder anklageskriftet.

Imens Freja Daugaard lå i hospitalssengen, spurgte hun ifølge sin far, hvorfor hun skulle ligge der, imens de der førte kanalbåden gik rundt derhjemme. Privatfoto Vagthund Tur med kanalbåden kostede Freja hendes hånd

Tiltalen mod rederiet kommer efter at Den Maritime Havarikommission i en 22 sider lang rapport har afdækket svaghederne i kanalbådenes sikkerhed og alarmeringsprocedure.

artiklen fortsætter under billedet

Her sad 10-årige Freja, da ulykken skete. (Foto: Den Maritime Havarikommission)
Her sad 10-årige Freja, da ulykken skete. (Foto: Den Maritime Havarikommission)
 

Selvom pigens højre underarm var deform efter klemningsulykken, lykkedes det aldrig at få en ambulance frem til ulykkesstedet, fordi alarmen ikke kom direkte fra båden, men via radio til rederiets kontor og derfra til Region Hovedstadens vagtcentral via 112.

Der var misforståelser undervejs, blandt andet blev der blot oplyst, at pigen havde brækket armen. Så Freja Daugaard endte med at blive kørt 30 minutter i taxa til Amager Hospitals skadestue.

Her rekvirerede lægerne en ambulance med udrykning, der kørte den 10-årige pige til Rigshospitalets traumecenter.

Fløjet til Odense
Efter en indledende behandling blev hun fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital, hvor hun ankom klokken 22.15. Specialisterne kunne dog ikke redde hendes underarm, som blev amputeret under operationen.

Efter ulykken holdt Søfartsstyrelsen et kontrolsyn på Netto-båden og stillede en række krav til rederiet, blandt andet om skærpede procedurer ved anløb og afgang fra kajanlæg samt om en afskærmning, der skulle forhindre, at passagerer får arme eller ben i klemme mellem skibssiden og bolværk/kaj.

Både Netto-Bådene og et andet rederi, der sejler havnerundfart i Københavns Havn, har fået pålæg, der skal indskærpe sikkerheden for passagererne.

Det er blandt andet tydelig skiltning om, at passagererne ikke må stå op under sejladsen og en advarsel mod klemskader, meddelelser via højttaleranlægget om, at passagererne ikke må stå op under sejladsen, afskærmning mod klemskader, direkte alarmering ved ulykker uden unødvendige mellemled, så alarmer ikke forsinkes og vigtig information ikke går tabt, samt optælling og registering af antal børn om bord, idet der ikke må være flere børn, end der er børneredningsveste.

artiklen fortsætter under billedet

Kanalbåden Netto VII, hvor ulykken skete. (Foto: Den Maritime Havarikommission)
Kanalbåden Netto VII, hvor ulykken skete. (Foto: Den Maritime Havarikommission)
 

Der var cirka 40 passagerer ombord på Netto VII, da ulykken skete.

Freja Daugaard var på ferie i København med sin far Pelle Daugaard, sin 15-årige søster og deres 22-årige fætter. Den dansk-italienske familie bor i Italien og rejser hver sommer på ferie i København, hvor en kanalrundfart er et af feriens faste programpunkter.

Netto VII var bemandet med en 44-årig skibsfører, der havde været hos Netto-Bådene i fire år, samt en 26-årig kvindelig guide, der også havde fire års erfaring.

Den dansk-italienske familie gik ombord ved Holmens Kirke og ved Den Lille Havefrue var der et stop på nogle minutter, mens nogle passagerer gik i land og andre kom om bord.

Guiden førte båden
Ved afsejlingen fra Den Lille Havfrue var båden kommet cirka en meter ud fra kajen, da agterenden pludseligt bevægede sig ind mod kajen under en bakmanøvre.

Imens havde Freja sin højre arm ud over lønningen i den tro, at båden var på vej ud. Frejas fætter reagerede straks og greb fat i Freja, men nåede ikke at trække hendes arm op over lønningen, inden underarmen kom i klemme mellem bådens fenderliste og kajen.

Det var den 26-årige guide som førte båden på ulykkestidspunktet. Det var normalt, fordi guiderne også skal kunne manøvrere kanalbådene. Skibsføreren og guiden havde aftalt, at guiden skulle bakke båden en smule for at slække og tage fortøjningen.

Hverken skibsføreren eller guiden bemærkede noget før en passager kom frem til styrehuset med en lille pige og sagde, at de skulle i land, fordi hun havde brækket armen.

1 af 3 Det tog lang tid før den 10-årige Freja kom på hospitalet på grund af misforståelser under alarmeringen. Godt syv timer efter ulykken fik hun amputeret højre underarm. Privatfoto
2 af 3 Sikkerheden på Netto-Bådene er strammet op efter ulykken. Foto: Jonas Olufson
3 af 3 Imens Freja Daugaard lå i hospitalssengen, spurgte hun ifølge sin far, hvorfor hun skulle ligge der, imens de der førte kanalbåden gik rundt derhjemme. Privatfoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere