Derfor var Don Ø ansigtet udadtil: Glistrup ville ikke tale med pressen

Flemming Østergaard blev Parkens ansigt udadtil - direktøren brød sig ikke om det

En af det væsentligste grunde til den specielle konstellation, at den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard tegnede Parken udadtil, var, at daværende direktør Jørgen Glistrup ikke bryder sig om at tale med pressen.

Det fortalte den tidligere direktør, da han i dag blev afhørt i den alvorlige sag om kursmanipulation, som han sammen med Flemming Østergaard er anklaget for.

Se også: Don Ø’s forsvarer: Kunne have tjent 42 mio.

Jørgen Glistrup overtog direktørstolen i 2002 efter Flemming Østergaard, som i stedet blev bestyrelsesformand. Fredag lidt i 11 satte Jørgen Glistrup sig klar til at blive afhørt i sagen.

- Det væsentligste minus for mig ved at påtage mig ansvaret var offentligheden og kontakten til pressen, som jeg ikke bryder mig om. Flemming Østergaard skulle tage kontakt til pressen; han er god til det, og han ville gerne. Dernæst er det også sådan, at Flemming Østergaard var ved at blive et brand; det vil sige, at det var et aktivt for selskabet, og det ville være tåbeligt, hvis det ikke kom selskabet til gode, sagde Jørgen Glistrup i dag i byretten i København.

Se også: Storaktionær var klar til storsalg af Parken-aktier

Konkret går anklagerne på, at Flemming Østergaard og blandt andre Jørgen Glistrup skulle have brugt Parkens og de mange tusinde aktionærers penge på at købe firmaets egne aktier på børsen i forsøget på at holde aktiekursen på et kunstigt højt niveau. Det skulle være sket i 2007 og 2008. Blive de dømt risikerer de fire års fængsel, ligesom Flemming Østergaard risikerer at få beslaglagt 15,5 millioner kroner, mens Jørgen Glistrup risikerer at få beslaglagt 2,2 millioner kroner.

112 - 15. dec. 2014 - kl. 14:19 Don Ø og Glistrup havde overskud til grin

I løbet af i dag vil Jørgen Glistrup først blive afhørt. Dernæst vil Flemming Østergaard blive afhært. Glistrup er klædt i mørkt jakkesæt og blå skjorte. Han svarer på alle spørgsmål, men han har flere gange snerret af anklagerne, hvis denne er upræcis. Blandt andet spurgte anklageren, om det var rigtig opfattet, at cirka 25 procent af aktier i 2002 blev aretaget af småaktionærer og fodboldfans. Til det svarede Glistrup:

- Jeg ved ikke, hvordan du skelner mellem fodboldfans og småaktionærer, sagde den tidligere direktør.

Da anklageren spurgte, hvem Jørgen Glistrup rådførte sig omkring juridiske spørgsmål med lød svaret, at han brugte selskabets advokat, inden Jørgen Glistrup til stor morskab i retten følte trang til at fortælle anklageren, at han heller ikke var en del af selve fodboldholdet:

- Det ikke et enmandsforetagende. Der var mange dygtige mennesker i Parken, og det var heller ikke mig, som var nede og spille på plænen, sagde han.

Begge nægter sig skyldige.

112 - 15. dec. 2014 - kl. 12:15 Papiret som fik politiet på sporet af Don Ø

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere