Derfor var sværdmandens angreb ikke terror

Anton Lundin Petterssons attentat mod en skole i Trolhättan har rystet Sverige, men ifølge Säpo og en dansk ekspert var der ikke tale om terror

Få seneste opdatering i sagen fra Ekstra Bladets udsendte reporter

Anton Lundins frygtelige sværd-angreb mod en skole i den svenske by Trolhättan kostede to mennesker livet, og den svenske efterretningstjeneste Säpo har kaldt motivet rascistisk.

Men alligevel afviser de, at der er tale om et terrorangreb.

Det skriver det svenske medie nyheter24.se.

- Det er ligegyldigt, hvilke politiske motiver, der ligger bag. Men når det kommer til terrorangreb, så kræver det, at formålet er at intimidere. Derfor efterforsker politiet det som en hadforbrydelse, siger Frederik Mildere fra Säpo.

Racisme ikke nok
Ifølge forsker i terrorisme og organiseret kriminalitet ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er det ikke nok, at der er tale om et racistisk angreb. Der skal mere til.

- Det skal være en større politisk dagsorden bag. Men vi har lært - også fra angrebet mod Krudttønden i København - at de her definitioner kører lidt frem og tilbage efter, hvad politiet og offentligheden lægger vægt på i en sag, siger Karen Lund Petersen til TV 2.

Konklusionen sker blandt andet på baggrund af de fund, der er gjort i gerningsmandens hjem, det tøj han bar under angrebet, samt hvordan han agerede på gerningsstedet.

- Men også endelig måden hvorpå, han udvalgte sine ofre, sagde talsmand Nicklas Hallgren.

Her hentyder politiets talsmand til, at den 21-årige mands ofre udelukkende er personer, der har anden etnisk herkomst end svensk.

Han ønsker ikke at uddybe, præcis hvilke fund, politiet har gjort i mandens lejlighed, men de gjorte fund har overbevist politiet om, at der er tale om en hadforbrydelse.

Gråzone
ifølge Carsten Bagge Laustsen, terrorekspert fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ligger racistiske forbrydelser og hadforbrydelser i lidt af en gråzone, når det handler om, hvordan de skal karakteriseres.

Og hvorvidt de også kan falde ind under terrorbetegnelsen.

- Det særlige ved terror er, at det er handlinger, der udfordrer selve et samfunds grundlag.

- Et terrorangreb går ikke kun ud over den person, det går ud over, men det angriber nogle fundamentale værdier i vores samfund. Man forsøger at ramme bredere end blot det enkelte offer.

Om den aktuelle sag i Sverige, siger han:

- Er forbrydelserne motiveret i forhold til et individuelt had, eller er de også - lige som når man argumenterer i forbindelse med ytringsfrihed herhjemme - et angreb på den fundamentale politiske værdi, at man har ret til at bo i Sverige eller i Danmark uanset hudfarve?

- Hvis de også ses som det sidste, vil man være mere tilbøjelig til at bruge terrorbetegnelsen.

Skudt af politiet
Angrebet på Kronan Skola skete kort efter klokken 10 torsdag formiddag, da manden bevæbnet med et sværd trængte ind på skolen. Her gik han angiveligt til angreb på flere personer, mens lærere forsøgte at barrikadere sig selv og eleverne på skolens klasseværelser.

Se også: Løkke om svensk skoledrab: - Voldsomt og helt ufatteligt

Da politiet nåede frem kort tid efter alarmeringen, blev de mødt af den 21-årige mand, der var bevæbnet med et blodigt sværd. Han gik straks til angreb på politiet, og de fremmødte betjente fandt ingen anden udvej end at skyde manden. Han afgik senere ved døden på hospitalet, efter at lægerne længe havde kæmpe for at redde hans liv.

Den 20-årige hjælpelærer Lavin Eskandar blev erklæret død på skolen, mens den 15-årige Ahmed Hassan afgik ved døden på hospitalet, efter at personalet i flere timer forgæves havde kæmpet for hans liv, efter han var blevet hugget ned med sværdet.

1 af 2 En mand bevæbnet med sværd og iklædt Darth Vader-maske gik torsdag amok på en skole i Sverige. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen og privat-foto)
2 af 2 21-årige Anton Lundin Pettersson, der ifølge svenske medier torsdag gik amok på en skole med et sværd, efterlod et afskedsbrev inden han gik amok. (Privatfoto)