Desperat politi i norsk kidnapnings-drama: Taler med kriminelle

Det norske politi er nu i kontakt med personer med tilknytning til det kriminelle miljø for at finde den norske milliardær-frue, Anne-Elisabeth Hagen

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra Hagen-ægteparrets hus i Lørenskog få kilometer øst for Oslo 
Foto: Privatfoto
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra Hagen-ægteparrets hus i Lørenskog få kilometer øst for Oslo Foto: Privatfoto

I Norge er konen til en af landets rigeste mænd, Anne-Elisabeth Hagen, stadig ikke blevet fundet.

Derfor er politiet søndag gået ud for at tale med både naboer i nærområdet, men også personer med tilknytning til det kriminelle miljø. Det sker, for at få noget håndfast at gå videre med.

- Det er en stor og bred efterforskning med mange usædvanlige efterforskningselementer i sig. Det, at arbejde med blandt andet kriminelle i nærområdet, er et af en række temaer i efterforskningen, siger efterforskningsleder Tommy Brøske til det norske Tv2.

For fire dage siden fik offentligheden nys om, at Anne-Elisabeth Hagen var forsvundet fra sit hjem nær Oslo 31. oktober.

Der har ikke været livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen, siden hun forsvandt den 31. oktober sidste år.
Der har ikke været livstegn fra Anne-Elisabeth Hagen, siden hun forsvandt den 31. oktober sidste år.

Efterforskningen har nu stået på i ti og en halv uge, og over 500 tips er kommet ind. Alligevel er det stadig et mysterium for politiet, hvor den 68-årige milliardær-frue er henne.

112 - 11. jan. 2019 - kl. 09:54 Norsk politi i appel til vidner: Brug Google til at finde Anne-Elisabeth

Samme hovedteori
Politiet arbejder stadig videre efter den samme hovedteori, nemlig at Anne-Elisabeth Hagen er bortført. Men efterforskningen har altså ikke givet dem klare svar på, hvem som har bortført hende.

Vi har været helt tydelige og ærlige med, at det er en vanskelig sag at efterforske, og vi er helt afhængige af information for at komme videre, siger Tommy Brøske.

Familien har modtaget et krav om løsepenge, der angiveligt skulle være på 9 millioner euro - 68 millioner kroner - som skulle betales med kryptovaluta. Det har politiet rådet familien til ikke at indfri.

Anne-Elisabeth Hagen er gift med milliardæren Tom Hagen, som ifølge det norske finansmedie Kapital indtager plads nummer 172 på listen over de 400 rigeste personer i Norge. Han har primært tjent sin formue på salg af el og ejendomme.

112 - 10. jan. 2019 - kl. 21:13 Politiet jagter Anne-Elisabeths kidnapper: Her er den vigtigste detalje

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere