Det Danske Hus i Paris ramt af brand

Det frygtes, at udstillingsværker er blevet skadet i forbindelse med branden

Denne artikel er opdateret klokken 04.52 torsdag

Der udbrød onsdag aften en brand i Det Danske Hus i Paris.

Det skriver DR, der har en reporter på stedet.

Branden opstod omkring klokken 20. Det er endnu uvist, hvor slemt det står til.

Der er frygt for, at branden kan have skadet de kunstværker, som i øjeblikket er udstillet i huset.

Udstillingen 'Ombre Flore' blev åbnet i Det Danske Hus af kronprinsesse Mary i søndags. På udstillingen er blandt andet skitser af Jesper Christiansen til den nye altertavle i Frederikskirken i Paris.

- Billederne er bragt ud af udstillingslokalet, men vi ved endnu ikke, hvilken tilstand de er i, siger Klaus Ib Jørgensen, der er presse og kulturråd ved ambassaden.

Han oplyser, at de fleste kunstværker er blevet flyttet til Frederikskirken, hvor kunstneren har haft mulighed for at besigtige nogle af dem. Arbejdet vil fortsætte torsdag i dagslys.

Skal forbi konservator
Til DR siger Jesper Christiansen, at han ikke mener, at værkerne kan udstilles igen, før de har været forbi en konservator.

- De ser okay ud. De har fået lidt vand og lidt støv og et eller andet. Det ser lidt værre ud, end jeg havde forventet, siger den 64-årige maler og grafiker til DR.

En lokal parisisk tv-station, BFM, sender direkte fra huset på Champs-Élysées. Klokken 22:30 var der ingen synlige flammer set fra gaden.

DR's korrespondent Stéphanie Surrugue har dog delt flere billeder fra branden på det sociale medie Instagram onsdag aften.

'Gæsterne på Restaurant Copenhauge er blevet evakueret, og lige nu kæmper brandfolk for at redde kunstværker for millioner', skriver hun på Instagram.

Også de øvrige etager i bygningen skal være blevet evakueret ligesom de nærliggende butikker på den berømte Champs-Élysées, skriver AFP.

Der ses et stort antal brandkørertøjer og ambulander foran huset på den afspærrede boulevard. Se videoklippet herunder.

Kulturinstitution
Det Danske Hus er en institution i dansk kulturliv. I årtier har huset lagt lokaler til dansk kunst og kultur midt i hjertet af den franske hovedstad.

Der er både restaurant og fortovscafé, med navnet Flora Danica, i huset, som mange danskere har besøgt under visit i byernes by.

La Maison du Danemark - som huset hedder på fransk - ligger under 200 meter fra Triumfbuen.

Der er frygt for, at branden kan have skadet de kunstværker, som i øjeblikket er udstillet i huset.

Udstillingen "Ombre Flore" blev åbnet i Det Danske Hus af kronprinsesse Mary i søndags. På udstillingen er blandt andet skitser af Jesper Christiansen til den nye altertavle i Frederikskirken i Paris.

Ifølge DR's korrespondent er de fleste af i alt 10 kunstværker reddet ud af Det Danske Hus omkring klokken 23 onsdag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere