Det kan ofre afsløre om dødsbrand

Politi og brandteknikere arbejder fortsat på at få slået fast, hvad der var årsag til tragisk dødsbrand i Nakskov

Pårørende lægger blomster og tænder lys for deres kære. (Video: Per Rasmussen)

Det er endnu ikke slået fast, hvad der førte til den brand, der fredag kostede fem mennesker - heriblandt fire børn - livet i Nakskov fredag aften.

De sidste tre dage har politiet og brand- og retsteknikere kæmpet for at kunne slå fast, hvordan branden opstod og for at kunne foretage den formelle identifikation.

Årsagen til branden skal findes af brandteknikere, der arbejder i huset i Nakskov.

På Mosevej i Nakskov har flere valgt at mindes de afdøde med blomster og stearinlys foran den svært brandskadede villa. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 1. feb. 2015 - kl. 16:34 Ekspert: Derfor bliver nogle brande så voldsomme

Men også ofrenes lig kan fortælle lidt om brandens udvikling. Det fortæller retsmediciner Peter Juel Thiis Knudsen, som er vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut i Odense.

- Obduktionen kan blandt andet vise, om ofrene var i live, da branden startede. Det kan man se på, om der er sod i luftvejene, fortæller Peter Juel Thiis Knudsen til Ekstra Bladet. Han understreger, at han ikke har kendskab til den aktuelle sag, men taler i generelle vendinger om brandofre.

Han uddyber, at det derudover vil fremgå, om brandofrene har mistet livet som følge af røgforgiftning - hvilket oftest er tilfældet - eller af forbrændinger eller forbrændingschok, hvilket typisk ses ved eksplosionsbrande.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvilken type brand der har været tale om i Nakskov.

Der bliver sat lys udenfor villaen, hvor fem mennesker omkom fredag aften (Foto: Per Rasmussen) 112 - 2. feb. 2015 - kl. 09:36 Skoler og børnehaver berørt af dødsbrand

Et andet skridt i efterforskningen er den formelle identifikation af de fem dødsofre - hvem der er hvem. Pårørende har fortalt, at de fire børn Viktor, Tobias, Freja og Casper og to af børnenes far, Thomas, befandt sig i huset. Faren til de to andre børn overlevede branden.

Men de omkomne skal formelt identificeres af en retsmediciner, hvis de ikke umiddelbart kan identificeres af pårørende. Det kan ske på tre måder, forklarer Peter Juel Thiis Knudsen: Tænder, fingeraftryk eller dna.

- Hvis der er tænder og tandoplysninger, man kan sammenligne, er det en nem måde at fastslå identiteten. Men hvis der for eksempel er tale om børn, er det ikke sikkert, der er lavet tandkort på dem endnu, siger retsmedicineren.

Der blev tændt lys og lagt blomster foran det udbrændte hus i Nakskov søndag. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 1. feb. 2015 - kl. 23:42 Rørende hyldest til døde Thomas: 'Du er en helt'

Derudover er der fingeraftryk, som kun er en mulig identifikationskilde, hvis det er muligt at få et tydeligt aftryk fra ofrene. Derudover skal det være muligt at finde ofrenes fingeraftryk på for eksempel ting i deres hjem eller lignende til sammenligning, forklarer Thiis Knudsen.

Det er nemlig kun kriminelle, der indgår i et fingeraftryksregister - men når det kommer til sidste mulighed, nemlig dna, bliver det en smule nemmere.

Sten og Kirsten Oldenburg tænder lys for de afdøde- (Foto: Per Rasmussen) 112 - 1. feb. 2015 - kl. 15:27 Naboer til dødsbrand: Her er så stille

Alle, der er født i Danmark, efter 1980, er nemlig registreret i PKU-registeret med en blodprøve, som udtages hos nyfødte, der ved en dommerkendelse kan hentes til dna-test af for eksempel brandofre. Blodprøven tages for at teste for 16 forskellige medfødte sygdomme og gemmes efterfølgende for altid - medmindre man beder om at få den udleveret, forklarer retsmedicineren.

- Det kan være sværere med dna fra brandofferet. Her kan man enten tage blod eller væv - for eksempel muskulatur eller knogle - men er det en af sidstnævnte, tager det længere tid med identifikationen.

Flere mindes de afdøde på nettet. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 1. feb. 2015 - kl. 12:50 Nakskov-ofre mindes på nettet

Ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kan politiet formentlig sige mere om brandårsagen tirsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere