DF om udvist rumæner: På høje tid han blev sendt hjem

Danmark har udleveret den første kriminelle rumæner efter garanti om ordentlige afsoningsforhold

Rumænske fængsler har ikke et godt ry. Men nu har Danmark fået en garanti for, at fangerne bliver behandlet værdigt. Foto: Vadim Ghirda/AP
Rumænske fængsler har ikke et godt ry. Men nu har Danmark fået en garanti for, at fangerne bliver behandlet værdigt. Foto: Vadim Ghirda/AP

Dansk Folkeparti tager godt imod meldingen om, at Danmark fredag har udvist en rumænsk statsborger til afsoning i hjemlandet.

Udleveringen er kommet i stand, efter at Danmark har fået garanti fra Rumænien om ordentlige afsoningsforhold.

Se også: Første gang nogensinde: Danmark udleverer kriminel til Rumænien

På høje tid
Udleveringer til Rumænien kom i fokus, da Højesteret 31. maj sidste år underkendte udleveringer af fire personer til Rumænien. Udleveringerne var ellers besluttet af Justitsministeriet.

- Man må bare sige, at det er på høje, høje tid, at man kommer igennem med det her. Man kan ikke have fri bevægelighed fra et andet land, hvis vi ikke kan sende folk, der er kriminelle, tilbage. Det er på høje tid.

- Nu er der forhåbentlig hul på det her, vi kan komme i gang, og det er selvfølgelig rigtig positivt, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Politik - 2. feb. 2018 - kl. 14:52 Se video: Udviste Jura Levakovic 'håner' politiet

Garanterer for ordentligt forhold
Rumænien har stillet Danmark en garanti for, at den rumænske statsborger vil få ordentlige afsoningsforhold i landet. Som følge heraf har de danske myndigheder fredag udleveret vedkommende til afsoning i hjemlandet.

Det har stået højt på dagsorden på Christiansborg siden maj.

- Hvis rumænerne siger, at forholdene er i orden, må vi i udgangspunktet stole på det og få sendt kriminelle rumænere retur. Ikke en eller anden verdensfjern diskussion om menneskerettigheder, siger Peter Kofod Poulsen.

Se også: Udvist i december: Jura Levakovic anholdt i campingvogn i Kastrup

Højesteret blokerede
I maj sidste år blokerede Højesteret for udlevering af fire rumænere, da der ikke kunne garanteres tre kvadratmeter personligt rum under deres afsoning i Rumænien.

Det skete med henvisning til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2016.

De danske myndigheder skal fremover fra sag til sag indhente en garanti fra Rumænien. Men Peter Kofod Poulsen håber på en mere generel aftale, der sikrer en hurtigere udlevering.

- Jeg ønsker en aftale, hvor det bliver langt, langt nemmere at sende folk til Rumænien. Jeg håber, det er det, regeringen har leveret. Det er fint, at vi har sendt den første tilbage, men der er jo en del at komme efter, siger han.

Se også: 66-årig i evig frygt efter Levakovic-'hjemmebesøg'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere