DF vred over dom: Beskytter en kriminel udlænding

Martin Henriksen, udlændingeordfører i DF, kritiserer Højesteret for at have misforstået politikernes hensigter i Levakovic-dommen

DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, betegner dommen i Levakovic-sagen som kritisabel og lægger nu op til en lovgivningsmæssig opstramning. Foto: Stine Tidsvilde
DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, betegner dommen i Levakovic-sagen som kritisabel og lægger nu op til en lovgivningsmæssig opstramning. Foto: Stine Tidsvilde

- Jeg er dybt forundret. Det må jeg sige.

Det er den umiddelbare reaktion fra udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) efter Højesterets afvisning af at give Jimmi Levakovic fra landets mest kriminelle sigøjner-klan en enkeltbillet ud af Danmark.

Den stærkt forundrede politiker vil nu tage kontakt til justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og bede ham gøre rede for, 'hvorfor i alverden Højesteret er nået frem til den afgørelse'.

- Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at Højesteret ikke har forstået de politiske begrundelser, der har ligget bag de seneste års stramninger af udvisningsreglerne, siger ordføreren.

Kritisabel dom
Martin Henriksen har ikke tænkt sig at agere passivt på Højesterets afgørelse, men lægger allerede få minutter efter dommen op til en politisk kursændring.

- Så må vi stramme op igen. Det kan ikke være anderledes, siger Martin Henriksen.

- Højesteret beskytter en dybt kriminel udlænding, og det er simpelthen ikke deres opgave. Dommen er meget kritisabel, siger DF-profilen.

Jimmi Levakovic fotograferet, før han blev viklet ind i den aktuelle udvisningssag. Foto: Kristian Linnemann 112 - 19. mar. 2019 - kl. 12:07 Sigøjner-gangster får ny chance: Danmark beholder Levakovic

Jimmi Levakovic er lettet og glad over at slippe for at blive udvist af Danmark. Det slog han fast i sin umiddelbare sms-reaktion over for sin forsvarer, Michael Juul Eriksen. Foto: Kristian Linnemann 112 - 19. mar. 2019 - kl. 13:19 Levakovic efter dom: Lettet og glad