Direktør fandt bogholder myrdet: Genoplivning var ikke muligt

Gerningsmanden bag drabet på en 70-årig mand på et kontor på Østerbro er stadig på fri fod

Her blev den dræbte kørt væk (Mogens Flindt)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Det var et chokerede syn, da en 70-årig bogholder blev fundet blødende på gulvet på det kontor på Aldersrogade 8 på Østerbro i København, hvor han havde lejet sig ind. Myrdet af adskillige stik på kroppen torsdag den 24. maj - formentlig mellem klokken 18 og 20.

Se også: Drab på bogholder fortsat uopklaret: Vi går rundt som zombier

- Han blev fundet af direktøren for virksomheden og den afdødes kone, der var bekymret for, hvorfor han han ikke var kommet hjem fra arbejde, fortæller Jesper Lohmann, bestyrelsesformand i virksomheden.

Direktøren selv er dybt påvirket af sagen. Derfor er det bestyrelsesformanden, der udtaler sig, efter aftale med direktøren.

- Det var selvfølgelig et chokerende syn. Jeg ved ikke i detaljer, hvordan det så ud. Men jeg ved, at de tog kontakt til Alarmcentralen og blev guidet til genoplivning. Det stod dog ret hurtigt klart, at det ikke var muligt, siger han.

Dygtig bogholder
Jesper Lohmann fortæller, at offeret løste bogholderi-opgaver for firmaet, ligesom han havde andre kunder.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 30. maj. 2017 - kl. 15:23 Revisor myrdet med mange stik: Var kun på kort visit på kontoret

- Han var jo en ældre mand på 70 år, som arbejdede som freelance-bogholder for os i 7-8 år og var en kendt og værdsat ven af huset. Det var ikke en, hvor man sagde, at her er noget unormalt. Han var en mand, der løste sine opgaver og var en dygtig bogholder, fortæller Jesper Lohman og fortsætter:

- Det virker helt meningsløst. Han var en helt igennem ordentlig og stilfærdig bogholdertype.

Så vidt han er orienteret, kom manden fra et møde med en kunde ude i byen og var bare på kontoret for at afslutte dagens arbejde og hente nogle ting, da han blev overrasket af gerningsmanden.

Der var ikke noget unormalt på dagen, som de øvrige ansatte bed mærke i i forhold til den 70-årige, som blev anset som en kollega, selv om han ikke var på lønningslisten som medarbejder.

- Hvordan har kollegerne reageret?

- Med chok. Vantro og chok. Vi har ingen grund til at tro, at det har noget at gøre med selskabet, men det sætter selvfølgelig en masse ting i gang, når der sker en så grim forbrydelse på arbejdspladsen, fortæller Jesper Lohmann.

Gerningssted forseglet
Efter drabet er alle de ansatte blevet samlet for at snakke episoden igennem.

Indtil videre er kontoret stadig forseglet af politiet som et gerningssted, så firmaet har lejet sig ind et andet sted, indtil det bliver frigivet.

Jesper Lohmann fortæller, at det er ret nemt at komme ind i bygningen i arbejdstiden, mens det uden for arbejdstid kræver en nøgle.

Til spørgsmålet om, hvorvidt adressen er meget plaget af indbrud, fortæller han, at der for nogle måneder siden var et indbrud i opgangen, som flere forskellige virksomheder deler.

Firmaet har ikke video-overvågning, og det er heller ikke lykkedes politiet at finde andet video-overvågning inde fra bygningen.

- Vil denne sag betyde noget for sikkerheden, når I flytter tilbage?

- Vi kommer i hvert fald til at tage nogle forholdsregler, siger Jesper Lohmann og tilføjer, at de ikke har besluttet noget konkret endnu.

Københavns Politi er fortsat interesseret i at høre fra vidner, der eksempelvis har set personer omkring adressen i tidsrummet 18-21, der ikke normalt færdes der, eller som i øvrigt måtte have informationer i sagen. Politiet kan kontaktes på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere