Disse bilister bliver jagtet i en hel måned

Politikredsene i hele Danmark har et helt specielt fokus i hele juli måned. Spritbilisterne

Adskillige danskere kan se frem til at få en snak med en af disse i løbet af juli. Foto: Jens Dresling
Adskillige danskere kan se frem til at få en snak med en af disse i løbet af juli. Foto: Jens Dresling

Som altid er det en meget dårlig idé at tage bilen, hvis du har drukket. Det gælder alle årets 365 dage, og i juli har politiet ekstra fokus på påvirkede bilister.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse. 

I en hel måned vil der være landsdækkende spirituskontroller i trafikken, og der vil være et særligt fokus på de områder, hvor der er lagt op til fest og ballade.

'Politiets kontroller vil variere fra politikreds til politikreds alt afhængig af de forskellige arrangementer herunder koncerter, byfester, MC-træf, som afholdes i politikredsene i juli måned. Politiet vil også udføre kontroller på søndage, hvor man stadig kan være påvirket efter indtagelse af spiritus efter festen aftenen forinden', skriver politiet i pressemeddelelsen.

Og det er ikke bare for sjov.

Ifølge politiet er der ti gange højere risiko for at komme alvorligt til skade som bilist, hvis man er spirituspåvirket, og det stiger og stiger, jo mere du indtager.

- Spirituskørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet.

- Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at forhindre spirituskørsel, men det kan måske føles svært at overtale en anden til at lade bilen stå. Især hvis du ikke er sikker på, hvor meget han eller hun har drukket, siger politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Christian Berthelsen.

Fra 2013 til 2017 er 192 mennesker kommet alvorligt til skade eller blevet dræbt alene i juni og juli. Politiet starter deres målrettede indsats mandag 2. juli.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere