DMI udsender varsel: Risiko for skybrud

Kraftige byger tirsdag eftermiddag over det meste af Midt- og Vestsjælland, oplyser vejrtjenesten

Ugen startede varmt, men slutter køligt. Her giver DMI den fulde prognose frem til søndag.

Tirsdag har allerede budt på en del regn fra morgenstunden flere steder i landet.

Ud på eftermiddagen har DMI udsendt et varsel om risiko for skybrud og hedebølge i de kommende timer. Det er især over Midt- og Vestsjælland, at regnen vil vælte ned fra himlen, lyder det.

Det skriver DMI i et tweet.

'Det er pt. især over Midt- og Vestsjælland, hvor der er kraftige byger de næste timer. I løbet af eftermiddagen og i aften og i nat kan der igen dannes regn- og tordenbyger, der lokalt kan være kraftige og med skybrud, uddyber DMI's vagthavende Frank Nielsen.

Han oplyser, at man forventer, at der kan falde op til 30 millimeter regn på en halv time.

Til gengæld kan man forvente ekstremt varmt vejr i Jylland og over Fyn, hvor temperaturen kan kravle op på 28 grader for tredje dag i træk.

Et højtryk over Østeuropa og Baltikum betyder, at varm og fugtig luft strømmer op over Danmark. Det giver regn- og tordenbyger tirsdag.

Amager Strand. Foto: Jonas Olufson Samfund - 27. aug. 2019 - kl. 04:54 DMI: Her kan hedebølgen ramme

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere