DMI: Vindstød af stormstyrke flere steder

Søndagens vejr bliver pænt, men inden da byder natten på voldsomt og blæsende vejr med vindstød af stormstyrke flere steder i landet, advarer DMI

Kæmpebølger ved Storebælt. Foto: Per Rasmussen
Kæmpebølger ved Storebælt. Foto: Per Rasmussen

Et lavtryk passerer ned over landet i nat, og det medfører meget kraftig vind, der flere steder kan nå stormstyrke. Det oplyser DMI.

I den vestlige del af Jylland og på Bornholm bliver vejret særligt barskt.

Her bliver vindstyrken lokalt op til stormende kuling og vindstød af stærk storm. Natten til søndag vil lavtrykket hurtigt bevæge sig fra den nordlige del af Nordsøen mod sydøst til havet lige nord for Bornholm.

På sydsiden af lavtrykket blæser der kuling fra vestlige retninger, som i Vestjylland og måske også på Bornholm kan nå stormende kuling, 22 m/s, med vindstød op til stærk storm, op til 30 m/s.

Storm før stilhed
I resten af landet, med undtagelse af det nordlige Jylland, er der i aften og i nat risiko vindstød af stormstyrke, 23 til 28 m/s.

I løbet af natten aftager vinden ret hurtigt, først i Vestjylland og senest på Bornholm, til hård fra vest, imens temperaturerne daler til ned mellem frysepunktet og fire graders varme.

Herefter stabiliseres vejret en overgang, og søndag kan vi stå op til et solrigt vejr med enkelte regn- eller sludbyger og temperaturer på omkring fem graders varme. Vinden bliver jævn til hård fra vest og nordvest, som aftager og bliver svag til jævn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere