Dobbelt op på heroinfund på Christiania

To gange indenfor en uge har politiet beslaglagt mindre mængder heroin i Pusher Street-miljøet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To gange i den forløbne uge har politiet beslaglagt mindre mængder heroin i forbindelse med den målrettede indsats imod den organiserede handel med hash i Christianias Pusher Street.

I følge Christianias Grundlov er hårde stoffer som heroin ellers bandlyst.

Senest 27. december, hvor en 25-årig mand blev anholdt og dagen efter fremstillet i Københavns Dommervagt for besiddelse af 420 joints, en ulovlig kniv samt et gram brun heroin.

Se også: Joints og heroin: Mand anholdt i Pusher Street

Fire dage tidligere, 23. december, iagttog politiet i en anden forbindelse en 24-årig mand løbe ind på en lokation kaldet PC Cafeen i forbindelse med, at politiet rykkede ind på Christiania.

Med sig havde den 24-årige et såkaldt 'bodklæde', der er en anordning, så en dug med snuptag kan forvandles til en sæk, således at varerne fra hashboderne hurtigt kan tages med.

Et hold betjente stormede derfor ind på cafeen, og den 24-årige spænede ud ad en bagdør og blev anholdt. Han bar en elektrisk opvarmet jakke, og på PC Caféen lå batterier til opladning, som bruges i hashpushernes varmejakker.

Den 24-årige sigtes for besiddelse af et gram heroin, der blev fundet inde på selve PC Cafeen sammen med en større mængde cannabis-produkter.

Ud over heroinen sigtes den 24-årige også for at have solgt skunk for 133.700 kr. og for hashprodukter, der blandt andet var i 'bodklædet', der indeholdt blandt andet 130 gram hash, 110 gram skunk og 23 joints.

Han er i forvejen dømt fire gange for at være del af organiseret hashhandel i 2019.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere