Dobbeltagent fundet forgiftet og livløs på bænk: Nu reagerer russerne

Den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter blev tirsdag fundet livløse på en bænk i Storbritannien. Nu afviser den russiske regering, at de har noget med det at gøre

Her ses den tidligere dobbeltagent sammen med sin datter, umiddelbart inden de bliver forgiftet (Foto: CCTV)
Her ses den tidligere dobbeltagent sammen med sin datter, umiddelbart inden de bliver forgiftet (Foto: CCTV)

- Hvad der skete med Skripal er med det samme blevet brugt til at starte en anti-Rusland-kampagne i de vestlige medier.

Sådan indleder talskvinde Maria Zakharova sit svar på beskyldningerne om, at den russiske regering og FSB (den russiske efterretningstjeneste red.) er involveret i forgiftningssagen i Storbritannien.

Den tidligere russiske spion Sergej Skripal og hans datter blev tirsdag fundet livløse på en bænk i Storbritannien, og de to russere kæmper i øjeblikket for deres liv på hospital. Sagen er fortsat præget af stor mystik, men de er formentlig blevet forgiftet med et ukendt stof.

Politiet ved stadig ikke helt præcist, hvad der er sket, og derfor er det heller i sikkert, om hvorvidt russerne overhovedet er involveret. Og det nægter russerne nu.

- Beskyldningerne er endnu et forsøg på at skade relationerne mellem Rusland og Storbritannien, lød det yderligere fra Maria Zakharova ifølge Business Insider.

Meget alvorligt
Selv om ingenting er bevist, så har den britiske udenrigsminister Boris Johnson også advaret russerne. Hvis det bevises, Rusland står bag, så er der ingen VM-fodbold til England.

- Når man tænker på VM denne sommer, så tror jeg, at det vil blive meget svært at forestille sig, at den britiske repræsentation ved denne begivenhed vil kunne løbe af stablen på en normal måde, fortalte han parlamentet i London tirsdag.

Også britisk politi tager sagen meget alvorligt.

- Det er indlysende, at det er en meget usædvanlig sag, og det er afgørende at komme til bunds i, hvad der var skyld i dette, så hurtigt som muligt, siger leder af Londons politis enhed for terrorbekæmpelse, Mark Rowley, til BBC Radio.

De to har formentlig havde været i kontakt med et ukendt stof.

Dobbeltagent
Skripal har en fortid som oberst i det russiske militærs efterretningstjeneste, men blev senere afsløret som dobbeltagent. Derfor fik han 13 års fængsel, da han i 2006 blev anholdt som spion for Storbritannien.

Han blev dømt for til Storbritannien at have udleveret identiteter på russiske efterretningsfolk, som arbejdede undercover i Europa.

Af dommen fremgår det, at Skripal modtog 100.000 dollars for oplysningerne. Det fortælles videre, at Skripal havde arbejdet som spion siden 1990'erne.

Artiklen fortsætter under billederne

 

Senere blev Sergej Skripal en af fire fanger, som blev løsladt i Moskva i 2010, og som indgik i en byttehandel med USA.

I Storbritannien vækker den nye sag minder om drabet på den russiske eks-spion Aleksandr Litvinenko, der fandt sted i London i 2006.

Tre uger efter at havde drukket grøn te med to russere døde den tidligere spion i sin seng i hospitalet. Teen viste sig at være forgiftet med det radioaktive stof polonium-210.

Rusland blev beskyldt for at stå bag mordet på den tidligere russiske efterretningsagent Litvinenko, efter at han brød med Rusland i 2000 og slog sig ned i Storbritannien.

Foto: AP 112 - 7. mar. 2018 - kl. 09:00 Russisk dobbeltagent fundet forgiftet på bænk: Sådan lød Putins kølige advarsel

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere