'Død baby' fundet i New York: Det viste sig at være en syg joke

Politi-myndighederne var fire timer om at finde ud af, at det var en plastik-dukke - advarsel - se den uhyggelige dukke i artiklen

Politiet i New York var fire timer om at finde ud af, at det var en plastikdukke - og ikke en død baby. Modelbillede (Foto: AP)
Politiet i New York var fire timer om at finde ud af, at det var en plastikdukke - og ikke en død baby. Modelbillede (Foto: AP)

Tirsdag morgen og formiddag brugte politiet i New York hele tre timer på et gerningssted, hvor der var fundet en 'død baby', før de endelig fik konstateret, at der ikke var tale om en rigtig 'død baby'. Det var derimod en plastik-dukke, der angiveligt i forbindelse med en usædvanlig dårlig joke var blevet sminket, så den lignede en død baby, der var gået delvist i forrådnelse.

Men hvordan kunne politiet egentlig være så lang tid om at finde ud af, at der var tale om en plastik-dukke - og ikke en rigtig død baby.

Det spørgsmål stiller flere medier heriblandt CBS New York og New York Post nu sig selv.

'Den døde baby' viste sig at være en plastik-dukke, der var lavet, som om babyen var delvist gået i forrådnelse. (Foto: NYPD)
'Den døde baby' viste sig at være en plastik-dukke, der var lavet, som om babyen var delvist gået i forrådnelse. (Foto: NYPD)
 

Politiet ankom klokken ca. 08.15 til et park-område i bydelen Queens i New York, fordi folk havde ringet ind og anmeldt fundet af en muligvis død baby i området ved Crocheron Park i Bayside.

Ambulance-personale ankom derefter hurtigt til stedet, hvor de erklærede 'babyen' for død.

Herefter mødte et stort antal betjente op for at afspærre hele området samt lede efter eventuelle spor, der kunne skabe fremskridt i efterforskningen. Der blev også sat et stort gult telt op over selve gerningsstedet og 'den døde baby'.

De lokale beboere i området var dybt rystede over fundet af den 'døde baby'. En kvinde, der kaldte sig Lori, fortalte følgende til CBS-reporteren Andrea Grymes:

'Jeg kom ned for at se, hvad der var sket. Det er jo ganske frygteligt.'

(artiklen fortsætter under billedet)

Det viste sig i sidste ende, at der var tale om en ekstremt dårlig joke, da politiets retsmedicinere fik konstateret, at der var tale om en plastik-dukke. Men det tog altså hele fire timer, før politiet i New Yok meldte ud, der ikke var tale om en 'død baby', men om en dukke.

Plastik-dukken lignede ifølge politiet en rigtig baby. Den havde blå og røde nuancer på kroppen og var sminket, så det så ud som en baby, der var i delvis forrådnelse. Plastik-dukken blev fundet med hovedet ned mod jorden.

Men da kriminalpolitiet vendte dukken om, var der på dukkens t-shirt skrevet følgende: 'Den kravlende død'.

Og så begyndte politiet naturligvis at få mistanke om, at der var noget galt med hele sceneriet.

Herefter fik kriminalpolitiet hurtigt ifølge CBS-reporteren Andrea Grymes konstateret, at der var tale om en plastikdukke.

Plastikdukken lå med hovedet ned mod jorden og var sminket, så den lignede en baby i delvis forrådnelse. (foto: Scanpix Ritzau)
Plastikdukken lå med hovedet ned mod jorden og var sminket, så den lignede en baby i delvis forrådnelse. (foto: Scanpix Ritzau)
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere