Død mand fundet i havn: Politiet beder om hjælp

Politiet mangler hjælp til at identificere nordafrikansk eller arabisk mand, der onsdag blev fundet død

En ung mand blev onsdag morgen fundet død i vandet ved Vedbæk Havn i Nordsjælland.

Nordsjællands Politi behøver nu hjælp til at identificere manden.

Det skriver de i deres døgnrapport.

Manden beskrives som 20 til 30 år, mørk i huden og nordafrikansk eller arabisk af udseende. Han er cirka 165 til 170 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han vejer 55 kilo og har sort, halvlangt hår.

Han var iført mørke underbukser af mærket Sports Wear.

Sender bøn til offentlighed
Den døde mand blev fundet onsdag morgen, og her et par dage senere har politiet altså behov for offentlighedens hjælp.

Til Ekstra Bladet forklarer Henriette Døssing, der er presseansvarlig hos Nordsjællands Politi, at de derfor gerne hører fra vidner, der kender til sagen.

- Lige nu har vi ikke mere info, men vi opfordrer selvfølgelig personer, der kan have viden om manden, eller som ud fra signalementet har en idé om, hvem det kunne være, til at kontakte os, siger hun.

Politiet vil derfor på nuværende tidspunkt heller ikke komme nærmere ind på, om de arbejder ud fra en teori om, at der er tale om en forbrydelse.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere