Død mand fundet i havn

En mand er fredag formiddag fundet død ved Stauning Havn i Vestjylland, oplyser politiet

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fredag formiddag er Midt- og Vestjyllands Politi rykket ud for at bjærge en død person, der fundet i vandet ved Stauning Havn vest for Skjern.

Det bekræfter politiet over for Ekstra Bladet.

Vagtchef Ole Vanghøj fortæller, at man fortsat arbejder på stedet.

- Vi er ude ved et sted i Ringkøbing Fjord, der hedder Stauning Havn. Klokken 8.53 får  vi en anmeldelse fra en borger, som mener, at der flyder en person rundt i vandet iført dykkertøj. Det viser sig så, at der er tale om en død mand.

Ole Vanghøj uddyber, at man nu skal have identificeret personen, så familien kan blive underrettet.

- Vi er i gang med et ligsyn. Vi kan derfor endnu ikke udelukke, at der ligger en forbrydelse bag, siger vagtchefen.

Den døde mand har ifølge Midt- og Vestjyllands Politi ligget i vandet i et stykke tid. Ole Vanghøj fortæller, at politiet gerne høre fra mulige vidner eller personer, der har anden information, som kan relatere sig til dødsfaldet.

- Man må meget gerne ringe 114, lyder opfordringen fra vagtchefen.