Død mand fundet i lejlighed: Person anholdt

En 56-årig mand er blevet fundet død i en lejlighed i Bogense. Politiet har anholdt og sigtet en 36-årig mand i sagen

En 56-årig mand er lørdag formiddag fundet død i en lejlighed i Bogense.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Det var hjemmeplejen, som fandt manden og anmeldte det til politiet klokken 11.19.

Henrik Justesen, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi, fortæller, at politiet har anholdt en 36-årig mand i sagen.

- Han er sigtet for drab, oplyser han.

- Det er det, vi arbejder ud fra. Men jeg har endnu ikke nogen konklusion på, hvad manden er død af, siger Henrik Justesen.

Den 36-årige lå og sov i den afdødes hjem, da hjemmeplejen låste sig ind.

Lørdag eftermiddag er kriminalteknikere og retsmediciner stadig i gang med undersøgelser.

- Herefter får vi en udtalelse fra retsmedicineren om, hvad dødsårsagen kan være, siger Henrik Justesen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere