Død person fundet i å

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at man har fundet en død person i noget vand nær Lyngby Sø

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Der er fundet en død person i noget vand nær Lyngby Sø.

Det bekræfter vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

- Det er korrekt, at vi har fundet en død person i noget vand nær Lyngby Sø. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige så meget, da vi er i gang med de indledende undersøgelser, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er på stedet, og at der også er en læge til stede i forbindelse med fundet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Klokken 09.15 fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet, at man har fået personen op af vandet, og man nu er i gang med at identificere ham.

- Der er tale om en ældre mand. Vi har desuden også fundet en stok på stedet. Vi har på nuværende tidspunkt ikke særligt meget at gå efter, og vi regner med at sende et signalement ud senere, så vi kan få ham identificeret, siger vagtchefen.

Politiet mener ikke, at der ligger noget mistænkeligt bag dødsfaldet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet følger sagen