Døde da han fik det dårligt på badetur

62-årig mand fra Brædstrup fik ildebefindende i badesø og døde kort efter

Den normalt så populære badesø, Blidsø, tæt ved Gammel Rye i Østjylland var tirsdag aften stedet, hvor en 62-årig mandlig tysk statsborger med bopæl i Brædstrup afgik ved døden efter en badetur.

Det skriver Horsens Folkeblad. I første omgang var der forlydender om, at manden var død som følge af drukning. Dette var dog ikke tilfældet, idet den 62-årige ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, fik et ildebefindende, mens han var ude at bade med en dansk veninde.

Veninden var angiveligt svømmet længere ud end manden, og da hun vendte sig om, så hun, at manden var helt blå i hovedet og søgte ind mod strandbredden.

En tilstedeværende mand opfattede situationens alvor og fik sammen med veninden hjulpet den 62-årige ind på strandbredden, hvor der blev ydet førstehjælp og tilkaldt en ambulance.

Mandens liv stod dog ikke til at redde, og han døde på strandbredden ved badesøen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere