Dødelig hævn: Teenager dræber talibankrigere med AK-47'er

En afghansk teenagepige skød og dræbte i sidste uge to talibankrigere som hævn for, at de slog hendes forældre ihjel

Et billede, hvor teenagepigen Qamar Gul sidder med en AK-47 i skødet og et tørklæde om hovedet, er gået viralt på sociale medier, hvor flere priser hendes mod. Privatfoto
Et billede, hvor teenagepigen Qamar Gul sidder med en AK-47 i skødet og et tørklæde om hovedet, er gået viralt på sociale medier, hvor flere priser hendes mod. Privatfoto

En afghansk teenagepige skød og dræbte fredag i sidste uge to talibankrigere med en AK-47'er som hævn for, at de myrdede hendes forældre.

Det beretter flere medier, herunder The Guardian og AFP.

Det vides ikke, hvor gammel pigen er, men ifølge AFP er hun mellem 14 og 16 år.

Støttede regeringen
Ifølge lokale myndigheder stormede omkring 40 oprørere den lille by Griwa i provinsen Ghor i Afghanistan, hvor pigen ved navn Qamar Gul boede med sine forældre og sin bror.

Talibankrigerne søgte efter pigens far, fordi han støttede den afghanske regering.

Det fortæller lederen af det lokale politi Habiburahman Malekzada til nyhedsbureauet AFP.

Da moderen så krigernes våben og nægtede at lukke dem ind i familiens hjem, trak talibankrigerne Qamar Guls forældre ud af hjemmet og dræbte dem.

- Qamar Gul, der var inde i huset, tog en AK-47, familien havde, og skød og dræbte de to talibankrigere, som slog hendes forældre ihjel, hvorefter hun sårede flere andre, fortæller politilederen Habiburahman Malekzada.

World Trade Center brænder efter det første angreb 11. september 2001. Og fly nummer to er splitsekunder fra sammenstødet. Terroren kostede næsten 3000 menneskeliv og trækker stadig dybe spor. Foto: AP/William Kratzke Krimi På USA’s dødsliste efter 11. september: Sådan gik det terroristerne

 

Vendte tilbage
Talibankrigerne flygtede, men vendte senere tilbage med forstærkninger for at angribe familiens hus. Men nogle landsbyboere og regeringsstøttende militssoldater fik jaget dem væk efter en skududveksling.

Qamar Gul og hendes bror er efter hændelsen blevet ført til 'et sikkert sted' i provinsens hovedstad.

Ifølge AFP dræber Taliban jævnligt landsbyboere, som de mistænker for at støtte eller samarbejde med regeringen.