Døds-optagelser frigivet: Sådan styrtede fyldt bus i flod

En utilfreds passager var angiveligt skyld i det fatale styrt fra den 50 meter høje bro

Se hvad der skete i sekunderne inden det fatale styrt i optagelserne her. Video: AP/CCTV.

Det skyldtes angiveligt et slagsmål mellem buschaufføren og en passager, at en bus med 15 passagerer søndag morgen lokal tid styrtede fra en 50 meter høj bro i kinesiske Chongqing og forsvandt i Yangtze-flodens dyb.

112 - 1. nov. 2018 - kl. 13:08 Bus med 15 passagerer styrtede i dybet: Ni lig fundet

Det oplyser politiet i Chongqing, der fredag har frigivet overvågningsoptagelser fra bussen og dash cam-optagelser fra andre biler på broen, ifølge AP.

Ifølge politiet startede en kvindelig passager et klammeri med chaufføren, fordi hun var utilfreds med at have misset sit stoppested. Det fik chaufføren til at miste kontrollen over bussen, som først kolliderede frontalt med en modkørende bil, inden den brød gennem autoværnet og styrtede i floden. Se optagelserne fra ulykken over artiklen.

Bussen er blevet lokaliseret på 70 meters dybde, hvilket har besværliggjort bjærgningsarbejdet. Fredag har man dog fået hentet 13 lig ud af bussen og hævet den til overfladen, mens to passagerer stadig er savnet. Ingen af passagererne menes dog at have overlevet ulykken.

Der har ifølge ChinaDaily været 18 redningsdykkere involveret i bjærgningen, ligesom der er brugt tre flydende kraner og 70 redningsbåde.

over 70 redningsbåde og tre flydende kraner har været involveret i det besværlige bjærgningsarbejde, som blev ført an af et hold på 18 redningsdykkere. Video: AP/CCTV

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere