Dødsbilist får nej til mildere straf

Den 20-årige Mustapha El-Dimassa skal to år i fængsel, efter han kørte en kammerat ihjel og invaliderede en anden, fastslår Østre Landsret

En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)
En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)

Der er ingen rabat til en 20-årig mand, der for knap to år siden kørte galt i en rus af narko og spiritus - en ulykke, der kostede hans 20-årige kammerat Yasin Ünlü livet og invaliderede en anden ung mand.

Han havde ellers anket byrettens dom i håbet om at slippe billigere - men Østre Landsret valgte mandag at stadfæste dommen på to års fængsel og otte års frakendelse af kørekortet.

Det oplyser anklager Mette Damgaard til Ekstra Bladet.

Den 20-årige Mustapha El-Dimassa fik dog en lille 'gevinst' ved at anke, nemlig at han ikke skal betale 50.000 kroner til offerets familie, som det ellers lød i byrettens dom. Til gengæld venter formentlig en erstatningssag fra den kammerat, der døjer med voldsomme varige mén.

Se også: Kørte ven i døden: To års fængsel for trafikdrab

Før ulykken, der skete 29. juni 2013, havde Mustapha El-Dimassa og to kammerater været på bytur i København og havde både drukket tæt og taget stoffer.

De tre venner, der alle boede i Brønshøj, ville et smut forbi Christiania, inden turen gik hjemad, men da de tidligt om morgenen var på vej gennem den indre by, påkørte El-Dimassa en Mercedes.

Vennerne valgte at flygte fra stedet, men føreren i den anden bil fulgte efter, og under biljagten nåede Mustapha El-Dimassa op på mellem 85-98 km/t på Knippelsbro, hvor hastighedsbegrænsningen lyder på 50 km/t.

Den i dag 20-årige mand mistede herredømmet over bilen, som kom i slinger og hamrede ind i en lysmast ved Torvegade. Hans to kammerater blev slynget ud af bilen, og 20-årige Yasin Ünlü blev dræbt på stedet.

Se også: Ung mand er hjerneskadet efter ulykke

Mustapha El-Dimassa selv fik betydelige skader, blandt andet en punkteret lunge og flere brækkede ribben, mens den tredje unge mand, der fløj ud af bilen, fik så voldsomme kvæstelser, at han i dag er svært invalideret.

Se også: Vennerne mindes dødsoffer Det var den 20-årige El-Dimassa selv, der ankede dommen til landsretten. I byretten erkendte han spiritus- og narkokørsel, men ville frikendes for de tungere anklager - heriblandt uagtsomt manddrab. Det droppede han dog inden sagen og valgte kun at anke straffens længde. Anklageren ankede til skærpelse - og det samme håbede Yasin Ünlüs søster på.

- Dommen er alt for mild. Hvis man kan sidde og sniffe kokain, før man kører bil, må man også tage straffen for det, lød det fra Sömeyye Ünlü.

Se også: Dræbt i bilulykke: Nu skal han begraves

1 af 7 En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 7 
3 af 7 Yasin Ünlü mistede livet i den voldsomme ulykke. (Privatfoto)
4 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
5 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
6 af 7 Blomster på stedet, hvor Yasin Ünlü blev trafikdræbt. (Foto: Rumle Skafte)
7 af 7 En blev dræbt og en anden voldsomt kvæstet i ulykken. (Foto: Rumle Skafte)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere