Dødsbrand i Nakskov: Derfor er politiet tavse om olie-lys

Politiet undersøger fortsat olie-lys, som var årsag til dødsbranden i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom

To olie-lys i entreen bag døren startede branden i Nakskov, hvor fire børn og en voksen omkom. Måske var lysene defekte. Her mindes pårørende ofrene for branden. (Video: Per Rasmussen)

Det er fortsat uvist, om der var noget galt med to olie-lys, eller om det var omstændighederne i huset på Mosevej i Nakskov, som var årsag til dødsbranden fredag.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker ikke at give yderligere detaljer om de to olie-lys, fordi de fortsat undersøges.

Huset på Mosevej i Nakskov, efter at brandfolkene havde slukket branden helt. 112 - 5. feb. 2015 - kl. 14:41 Derfor omkom fem i døds-brand

- Vi undersøger fortsat detaljer omkring lysene for at få fuldstændig klarhed om årsagen til branden, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

Der har ikke været personer i nærheden af lysene, da branden startede, oplyser politiet, som undersøger om offentligheden skal advares om defekter ved lysene.

- Vi har i baghovedet, at hvis der er farer, som vi kan advare mod, og dermed undgå ulykker i fremtiden, så vil vi meget gerne det. Derfor undersøgerne vi lysene til bunds, forklarer han.

Lysene var tændt og stod på et møbel i entreen ved siden af trappen til førstesalen, hvor de fire børn befandt sig. To fædre til hver to af børnene stod udenfor og røg, da de hørte brandalarmen.

Viktor og Tobias mistede på tragisk vis livet i branden i Nakskov. (Privatfoto) Krimi Mistede to børn i Nakskov-branden: Nu ved jeg endelig, hvordan de døde

De to olie-lys formodes at have antændt brændbart materiale, og branden udviklede sig meget hurtigt i brandbare genstande, blandt andet tøj i entreen, oplyser politiet.

Den hastige brandudvikling skyldes, at der opstod en såkaldt 'skorstenseffekt', blandt andet fordi et vindue på første sal stod på klem, oplyser politiet.

Blomster, breve, lys og legetøj foran huset på Mosevej. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 5. feb. 2015 - kl. 21:22 Nakskov-tragedien: Støtte vælter ind fra hele verden

Politiet har identificeret de omkomne. Det er Thomas Sørensen, 37, og hans to børn Casper Jul Sørensen, 5, og Freja Jul Sørensen, 8, fra Nakskov.

De to andre døde børn er Tobias Lüneborg, 4, og Viktor Lüneborg, 8, også fra Nakskov.

PRIVATFOTO 112 - 3. feb. 2015 - kl. 08:14 Jeg elsker jer helt op til månen, solen og stjernerne

En 34-årig mandlig beboer er fortsat indlagt med forbrændinger, efter at han og Thomas Sørensen forgæves forsøgte at redde de fire børn ud fra ejendommens første sal.

Huset på Mosevej udbrændte totalt. De fem menneskers liv stod ikke til at redde. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 5. feb. 2015 - kl. 11:00 Mistede to børn i dødsbrand: 'Lars er ramt af skyldfølelse'

Blot fem minutter efter alarmen gik to hold røgdykkere ind ad hoveddøren og ind i entreen.

- Der er kun en smule brand i stueetagen, men trappen til 1. sal er allerede brændt lidt væk. Vi må derfor få en stige ind, som vi kravler op ad til 1. sal, har indsatsleder Mads Dalgaard fortalt til Ekstra Bladet.

Indsatsleder Mads Dalgaard var den første mand på stedet ved den tragiske dødsbrand, der fredag kostede i alt fem mennesker livet i Nakskov. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 4. feb. 2015 - kl. 22:06 Indsatsleder om Nakskov-brand: Sådan kæmpede vi for børnene

Politiet forventer, at en dybdegående undersøgelse af lysene vil tage en lille uges tid.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere