Dødstal stiger efter biograf-brand: Flere end 40 kan være børn

Tragedie i den russiske by Kemerovo, hvor dødstallet stiger time for time

Mindst 37 mennesker er omkommet i en brand i et indkøbscenter i byen Kemerovo i Rusland, men dødstallet ventes at stige yderligere. Foto: AP
Mindst 37 mennesker er omkommet i en brand i et indkøbscenter i byen Kemerovo i Rusland, men dødstallet ventes at stige yderligere. Foto: AP

Mindst 53 personer er bekræftet omkommet efter en storbrand i et indkøbscenter i Kemerovo i Rusland. 41 af ofrene kan være børn, og så mangler myndighederne stadig at lokalisere yderligere 16 personer.

Det skriver BBC

Mange af de omkomne er fundet i en biografsal i indkøbscenteret, der risikerer at styrte sammen.

Ifølge myndighederne savnes yderligere 64 mennesker efter branden, der brød ud på centrets fjerde etage. 41 børn er blandt de savnede.

Branden i indkøbscentret i Kemerovo brød ud i en biografsal på fjerde sal og bredte sig over et område på omkring 1600 kvadratmeter.

20 mennesker blev reddet ud af den brændende bygning, og omkring 100 andre blev evakueret fra stedet.

Billeder på russisk tv viser mennesker, der springer ud af indkøbscentrets vinduer for at undslippe flammerne.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men myndighederne har indledt en efterforskning af sagen.

Den lokale guvernør, Aman Tulejev, siger, at familier til de døde vil modtage en kompensation på en million rubler (over 100.000 kroner).

Kemerovo er en region kendt for sin kulproduktion. Byen ligger i det sydlige Sibirien omkring 3600 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

Foto: AP
Foto: AP
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere