Dødstal stiger efter masseskyderi i Texas

Mindst syv er døde, efter en mand i en stjålet postbil skød mod folk i Texas

En mand filmede det, da han blev fanget på parkeringspladsen foran den biograf, hvor den mistænkte blev skudt af politiet. Video: Spectee via AP.

Dødstallet efter lørdagens skyderi i Texas er steget til syv, oplyser en talsmand for politiet i byen Odessa. Ofrene var mellem 15 og 57 år gamle.

Blandt de dræbte er den formodede gerningsmand. Politiet har søndag endnu ikke sat navn på ham.

Mindst 21 civile og fire politifolk blev skudt, da manden åbnede ild fra en bil lørdag. Der er ikke noget, der tyder på, at manden havde forbindelse til indenlandsk eller international terror. Det siger myndigheder i delstaten på en pressekonference søndag.

Baby ramt af kugle
Blandt de sårede er en blot 17 måneder gammel baby, som blev fløjet til hospitalet efter at være blevet ramt af et fragment fra en kugle.

Ifølge moren har barnet det efter omstændighederne godt, selvom hun stadig har kugle-splinter i brystkassen. Der er siden blevet startet en indsamling til hende, som i skrivende stund har skrabet godt en million kroner sammen.

Gerningsmanden blev dræbt her ved Cinergy-biografen i Midland, Texas. Foto: Cengiz Yar/Ritzau Scanpix
Gerningsmanden blev dræbt her ved Cinergy-biografen i Midland, Texas. Foto: Cengiz Yar/Ritzau Scanpix

Amok i stjålet postbil
Skyderiet fandt sted i byerne Odessa og Midland, der ligger i den vestlige del af Texas.

Det begyndte, da den mistænkte gerningsmand blev standset af politiet i trafikken og affyrede skud mod en betjent.

Situationen udviklede sig dog hurtigt til et masseskyderi, hvor den mistænkte kørte rundt og skød mod både civile og politibetjente fra en postbil, han havde stjålet.

Politiet har været massivt tilstede i Odessa siden lørdag. Foto: Cengiz Yar/Ritzau Scanpix
Politiet har været massivt tilstede i Odessa siden lørdag. Foto: Cengiz Yar/Ritzau Scanpix

Politiet sagde i første omgang, at der var tale om flere gerningsmænd, men senere meddelte politichefen i Odessa, Michael Gerke, at der kun var én formodet gerningsmand.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om der er politifolk blandt de dræbte.

Myndighederne arbejder søndag stadig på at fastslå, hvad der ligger bag skyderiet.

- Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen klare svar på, hvilke motiver eller årsager der lå bag. Men vi er ret sikre på, at han handlede alene, siger Michael Gerke på pressekonferencen.

Bølge af angreb
Det er kun fire uger siden, at Texas sidst blev ramt af et masserskyderi. Lørdag den 3. august gik en 21-årig mand amok i en Walmart-butik i byen El Paso. Han skød og dræbte 22 personer.

Dagen efte blev ni personer skudt og dræbt af en 24-årig mand i Dayton, Ohio.

Optagelser fra sociale medier viser noget af det kaos, der udviklede sig i forbindelse med massakren. Foto: Victoria Balderrama/Social Media /Ritzau Scanpix 112 - 4. aug. 2019 - kl. 13:37 Manifest uploadet 19 minutter før massakre

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere