Dødstallet fordoblet efter voldsom brand i London

Politiet har lige offentliggjort, at 12 personer er døde i forbindelse med en brand i morges, og at dødstallet nok vil stige

Foto: AP
Foto: AP

Politiet fordobler nu antallet af omkomne efter en voldsom brand i Grenfell Tower i den vestlige del af London tæt på Hyde Park.

Det oplyser politiet her til aften.

- 12 personer er omkommet, og vi forventer desværre, at dødstallet vil stige, udtaler politichefen Stuart Cundy fra London Metropolian Police.

I alt er 69 personer såret i forbindelse med branden - og 18 personer er stadig i kritisk tilstand.

Politiet har endnu ikke meldt ud, hvad der er årsagen til branden.

Se også: Voldsom brand i højhus i London: Mand reddet mirakuløst efter 11 timer

Londons brandvæsen fik alarmopkaldet klokken 01.54 natten til onsdag dansk tid. Mindre end seks minutter senere var de første brandfolk fremme.

- Brandmænd med iltudstyr arbejder ekstremt hårdt under meget svære betingelser for at bekæmpe branden. Det er en stor og meget alvorlig hændelse, og vi har udkommanderet talrige ressourcer og specialudstyr, sagde vicedirektør Dan Daly fra London Fire Brigade tidligere i dag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Værste brand nogensinde
Omkring 200 brandfolk har i løbet af natten kæmpet for at slukke branden. Ifølge Londons brandinspektør, Dany Cotton, er det den værste brand, hun nogensinde har set i sine mangeårige karriere.

- Dette er en hidtil uset hændelse. I mine 29 år som brandmand har jeg aldrig set noget lignende, og vores brandmænd arbejder på højtryk i øjeblikket, sagde han i en officiel udtalelse i morges.

Brandvæsnet fortalte i morges, at det ikke var muligt at evakuere alle. I bygningen er der 24 etager, men det var kun muligt for brandvæsnet at komme op på 20. etage.

Flere vidner har efterfølgende fortalt, hvordan en desperat kvinde forsøgte at redde sit barn ved at kaste det ud fra 5. etage.

 - Jeg kunne se en kvinde gestikulere, at han var i gang med at kaste sin baby ud af vinduet, og nogen skulle gøre sig klar til at gribe. En mand løb så hen til vinduet og formåede på en eller anden måde at gribe barnet, siger Samria Lamrani til The Guardian.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere