Dødstoget på Storebælt: Lignende ulykke er sket i Tyskland

For fem år siden rev en sættevogn sig løs på et godstog nær Hamborg

Otte blev dræbt i ulykken 2. januar. Foto: Anthon Unger
Otte blev dræbt i ulykken 2. januar. Foto: Anthon Unger

Ulykken på Storebæltsbroen skete ifølge Havarikommissionen formentlig ved, at en trailer blev revet af godstoget og slynget over i passagertoget.

Selv om den præcise årsag endnu ikke er fastslået, har Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen allerede udstedt et forbud mod at transportere den slags trailere - såkaldte sættevogne - på jernbanen.

Den løsrevne lastvogstrailer smadrede med stor kraft ind i IC4 lyntoget kort efter, at det var kørt ud på Storebæltsbroen. Foto: Anthon Unger 112 - 9. jan. 2019 - kl. 20:16 Kollega om togulykke-offer: Hun var en ildsjæl

Det skyldes, at en test hos DB Cargo viste, at der i to ud af tre tilfælde var problemer med låsemekanismen, når trailere skulle fastmonteres på de såkaldte lommevogne.

Det var også problemet i 2014, da en lignende ulykke fandt sted nær Hamborg.

Smadrede ind i bro
Her løsnede sættevognen sig på et godstog fra det privatejede, svenske Hector Rail. Traileren røg ikke helt af, men hang ud over siden og smadrede ind i en bro.

Heldigvis kom ingen personer til skade, siger Björn Nettervik, sikkerhedschef ved Hector Rail til Ekstra Bladet.

Firmaet måtte efter ulykken lave flere ændringer i deres procedurer for klargøringen af godstoget.

- Sikkerhed er noget vi ser på med stor alvor. Efter ulykken har vi derfor forbedret uddannelsen af det personale, der håndterer den slags.

- I den forbindelse har vi også revideret tjeklisten, som personalet skal gennemgå for at fastslå om en sættevogn nu også er korrekt låst til lommevognen, siger han.

112 - 8. jan. 2019 - kl. 13:47 Nu taler DB Cargo efter forbud

Björn Nettervik følger undersøgelserne af ulykken på Storebælt tæt.

- Det er dybt tragisk. Men det er svært endnu at have en konkret fagmæssig holdning til sagen, da den stadig er under efterforskning hos haveri-kommissionen, siger han og understreger samtidig, at der findes forskellige lommevogne til godstog.

Derfor er det ikke nødvendigvis samme togvogn, der er brugt ved de to ulykker. Princippet med sættevogne, der sættes fast på godsvognene, er dog helt overordnet det samme.

Togets forrreste del var smadret efter ulykken på Storebæltsbroen. Foto: Anthon Unger
Togets forrreste del var smadret efter ulykken på Storebæltsbroen. Foto: Anthon Unger
 

Ramt af forbud
Hector Rail er en af de virksomheder, der er godkendt til at køre med gods i Danmark, så de er nu også ramt af forbuddet. Det gælder dog kun, indtil den enkelte virksomhed kan fremvise en procedure, der med sikkerhed kan kontrollere, at vognen er låst ordentligt fast.

Hector Rail arbejder på at få forbuddet ophævet for dem. Det kan tidligst ske fredag.

- Efter ulykken indførte vi af egen drift en ekstra kontrol for en sikkerheds skyld. Derudover svarer vi nu på de spørgsmål, som styrelsen har udarbejdet, siger Björn Nettervik.

Kontorchef hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Claus René Pedersson fortalte i går til Ekstra Bladet, at der ikke er blevet indberettet nogen hændelser, som kunne indikere, at noget skulle være galt med transport af den slags vogne. Først efter efter Storebæltsulykken, har styrelsen fået kendskab til ulykken i Tyskland. Det er kontorchefen ærgerlig over:

- Hvis vi havde vidst det, kunne vi måske have gjort noget.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere