Døende kræft-patient utilfreds: Ville dræbe tre læger

Anholdt med våben i bilen: - Jeg blev behandlet som et forsøgs-dyr har den 58-årige amerikanske mand forklaret politiet

58-årige Yue Chen følte at han blev behandlet som et forsøgsdyr af lægerne. Den døende mand blev anholdt med to skarpladte håndvåben i sin bil og adresserne på de tre værste læger. Politifoto
58-årige Yue Chen følte at han blev behandlet som et forsøgsdyr af lægerne. Den døende mand blev anholdt med to skarpladte håndvåben i sin bil og adresserne på de tre værste læger. Politifoto

En 58-årig døende kræft-patient var så utilfreds med lægernes behandling, at han besluttede sig for at dræbe tre af de åbenbart værste læger.

- Jeg blev behandlet som et forsøgs-dyr, har den 58-årige Yue Chen efterfølgende forklaret politiet.

Dramaet fandt sted den 31. maj, men er først nu kommet frem i de amerikanske medier.

Kræftpatienten er nu sigtet for forsøg på tre-dobbelt mord.

Yue Chens familie meldte  ham savnet til politiet. I hjemmet i Visalia i Californien fandt politiet beviser for, at han planlagde at dræbe de tre læger, der alle holder til i området omkring San Francisco.

Lægerne blev derfor omgående advaret af politiet.

Våben i bilen
Noget tyder på, at den 58-årige mand vitterlig ville gøre alvor af sine trusler.

Det lykkedes politiet at spore ham via mobiltelefonen og anholde ham i den bil, han havde lejet. Her fandt politiet to skarpladte håndvåben.

Der var også papirer med lægernes adresser og en besked med overskriften: Hvorfor dræber jeg.

Beskeden var yderst hadefuld og forklarede, at hævn var et af motiverne til, at han ville dræbe.

- Det sker når du behandler mennesker som et dyr, stod der blandt andet i beskeden.

Yue Chen er overbevist om, at lægerne bevidst har ødelagt hans rygsøjle for at træne medicin-studerende.

Indlagt med smerter
Det lykkedes ikke den kræftsyge mand at finde de tre læger.

Anholdelsen skete på Highway 101 og Yue Chen blev umiddelbart efter indlagt, da han havde voldsomme smerter som følge af sin fremskredne sygdom.

Anklager Charles Huang beskriver politiets indsats således:

- Der var tale om en større politiaktion, som i den grad forebyggede en stor tragedie. En tragedie skabt af en person, som intet havde at tabe.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere