Dømt efter ulykke: Vanvids-bilist ville tale med piges forældre

Den 20-årige mand, som i en rus af spiritus, kokain og sovepiller kørte en skolepige ned, har bedt om en samtale med hendes forældre

Spritbilistens bil vidner om et hårdt sammenstød (Video: Local Eyes)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): 

- Jeg har bedt om en samtale med dem. Men de har sagt nej.

Det fortæller en 20-årig mand til Ekstra Bladet kort efter, han er blevet dømt i en alvorlig og ulykkelig sag.

Manden ønsker at tale med forældrene til den 13-årige pige, der sidste år blev kørt ned på en vej i Brønshøj i København, mens hun gående var på vej til skole.

Hun blev lagt i kunstig koma med en blødning i hjernen og var i livsfare.

Få minutter før påkørslen af den 13-årige, var bilisten tæt på at ramme en cyklist. (Foto: Linda Johansen) 112 - 1. jun. 2015 - kl. 11:10 13-årig kørt ned: Her er vanvids-bilistens forklaring

Straffen til den 20-årige mand lyder på en behandlingsdom på fem år for striben af de alvorlige  lovovertrædelser, som han begik en fredag morgen i 2014, da han i en rus af sovemedicin, alkohol og kokain satte sig bag rattet i sin fars bil.

Den unge mand modtog dommen.

En kvindelig cyklist, som afgav vidneforklaring ved dagens retsmøde, slap nærmest mirakuløst med skrækken, da bilen i alt for høj fart susede forbi hende i krydset Glumsøvej/Korsagervej for at køre ind over en legeplads og ramme ind i et legeredskab. I stedet for at indstille sin livsfarlige kørsel, speedede han ifølge vidnet op og fortsatte.

På Korsager Allé gik det for alvor galt, da bilen pløjede ind i en kun 13-årig pige, der var på vej til skole.

Tilstand i dag: For tidligt at sige
Hun blev ifølge et vidne ramt af bilens forrude, slynget op i luften over bilen for til sidst at lande et godt stykke henne ad vejen - otte meter fra stedet, hvor et sammenstød med et træhegn fik den dengang 19-årige bilist til at opgive sin vanvidskørsel.

En personundersøgelse af pigen slår fast, at hun var i overhængende livsfare, da hun hun blev bragt ind på skadestuen 28. november sidste år.

Her blev hun lagt i kunstigt koma, mens lægerne kæmpede for hendes liv. Den livsfarligt kvæstede pige havde en blødning i hjernen, flere brud i ansigtet, kvæstelse på venstre lunge og brud på begge ben. Spritbilistens bil vidner om et hårdt sammenstød. (Foto: Linda Johansen) 112 - 28. nov. 2014 - kl. 16:27 Mødte spritbilist sekunder inden ulykke: Han fløj afsted

Hendes dybt berørte forældre har mandag formiddag hørt den tiltaltes forklaring og vidneudsagn fra tilhørerpladserne i retslokalet på Frederiksberg.

De har ikke lyst til at involvere Ekstra Bladet i, hvordan deres datter har det i dag:

- Det for tidligt at sige endnu, lød det fra moderen, efter at anklagemyndigheden og den tiltaltes forsvarsadvokat var kommet med deres afsluttende bemærkninger.

Den tiltaltes familie er også mødt op for at følge sagen, som hans far tidligere på dagen betegnede som ulykkelig.

- Klarer I jer, spurgte han dem efter en kort pause mellem vidneforklaringerne, før han vente tilbage til sin plads ved siden af sin forsvarer.

Ord til ofre skal siges personligt
Herfra havde han ikke lyst til at fortælle Ekstra Bladet, hvordan han har det i dag eller at lade sine ord til den 13-årige pige og hendes forældre formidle igennem avisen.

- Det, der skal siges, skal siges personligt, lød det venligt, men bestemt fra den mørkhårede mand, som sagde nej til dommerens tilbud om at sige et sidste ord efter sagens fremlæggelse.

Anklageren Lene Hjorth fik medhold i alle forhold - bortset fra kravet om en tillægsbøde på knap 27.000 kroner for overtrædelse af en stribe punkter i færdselsloven.

Den nu dømtes ret til at køre bil blev også inddraget i fem år.

Den 13-åriges bistandsadvokat kræver erstatning for pigen, men størrelsen på kravet blev ikke fremsat ved dagens domfældelse.

Dommen lyder på såkaldt ambulant psykiatrisk behandling med en længstetid på fem år. Kriminalforsorgen og en overlæge skal i de fem år vurdere, om der skal ske indlæggelse.

Den 20-årige må ifølge dommen maksimalt være indlagt et år i løbet af sin afsoning.

Der kom intet frem om, hvordan den 13-årige pige har det i dag, ved dagens retsmøde.

1 af 3 Spritbilistens bil vidnede om et hårdt sammenstød. (Foto: Linda Johansen)
2 af 3 Ved påkørslen på fortovet fik den 13-årige bl.a. en hjerneblødning. (Foto: Linda Johansen)
3 af 3 Få minutter før påkørslen af den 13-årige, var bilisten tæt på at ramme en cyklist. (Foto: Linda Johansen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere