Dømt for millionsvindel: Champagnedreng køber luksusstol til cellen

Mads Dinesen er sammen med en kompagnon dømt for at have snydt og svindlet kreditorer for mere end 30 millioner kroner. Alligevel praler han med nyindkøb af dyr designerstol

Champagnedrengen blev i juni 2014 idømt to år og seks måneders fængsel for blandt andet bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, besiddelse af stoffer og spirituskørsel (Privatfoto)
Champagnedrengen blev i juni 2014 idømt to år og seks måneders fængsel for blandt andet bedrageri, dokumentfalsk, mandatsvig, besiddelse af stoffer og spirituskørsel (Privatfoto)

Fantasten Mads Dinesen rusker tremmer, efter han sidste år blev idømt to et halvt års fængsel for blandt andet bedrageri og dokumentfalsk for over 30 millioner kroner

Alligevel forsøger den skandaleombruste svindler at tegne et billede af, at livet foregår i sus og dus.

På Facebook skriver den 24-årige mand, der går under tilnavnet Champagnedrengen, at han har købt en stol af typen Ægget, designet af den danske arkitekt Arne Jacobsen, til sin celle - en stol til en værdi af over 35.000 kroner fra ny.

– Selvom jeg er homo, blev jeg træt af at få ondt i røven af Kriminalforsorgens plasticstole, hver gang jeg sad og lavede lektier, så nu har jeg været ude og købe min egen. Nu mangler jeg bare at slå en væg ned, så der rent faktisk er plads til den, skriver han på Facebook til stor forargelse for en af kreditorerne.

Champagnedrengen gør sig lystig over købet af den nye luksusstol, som han flasher sammen med sin Louis Vuitton-taske (Foto: Facebook)
Champagnedrengen gør sig lystig over købet af den nye luksusstol, som han flasher sammen med sin Louis Vuitton-taske (Foto: Facebook)

Dinesen modtog den årelange fængselsdom for i samarbejde med en 33-årig kompagnon at have begået bedrageri og dokumentfalsk for over 30 millioner kroner.

Ved retssagen erkendte han sig skyldig i samtlige af de 35 forhold, han var sigtet i.

'Man bør bytte designerstol med skammel'

Blandt de kreditorer, der blev snydt af Champagnedrengen og fortsat ikke har set en krone fra den bedrageridømte, er René Thejsen, der bestyrer Skousen i Tårnby.

Her lykkedes det 24-årige Dinesen at svindle for 180.000 kroner, før fælden klappede.

Via falske kontoudskrifter lykkedes det Mads Dinesen at overbevise René Thejsen samt det kreditforsikringsselskab han benyttede sig af, om, at han var kreditværdig. Dermed fik han mulighed for at købe for 180.000 kroner uden at have en krone oppe af lommen.

Facebook-pralen imponerer ikke butikschefen:

- Det er drøn irriterende, at han kan gå ud og købe sådan en luksusstol. Men det irriterer mig næsten endnu mere, at han ikke holder mund med det. 180.000 kroner vælter ikke min forretning, men hans fremtoning er dybt provokerende, siger René Thejsen til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han ikke agter at lade Dinesen slippe for at betale sine regninger, og derfor har betalt en advokat for at slæbe ham i fogedretten.

- Man bør hente stolen og bytte den ud med en skammel. Man føler sig i den grad pisset på, lyder det.

Luksus intet problem
I Statsfængslet Møgelkær, hvor Mads Dinesen afsoner, blander man sig ikke i de indsattes møblement.

- Så længe de ikke er brandfarlige, fylder for meget eller laver rod må man gerne have sine egne effekter med i cellen. Hvis man skal være her i længere tid må man gerne have sin egen stol med, siger fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm fra Statsfængslet Møgelkær.

Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger, at det er en vurderingssag fra gang til gang.

- Genstandene skal være til at visitere, så vi er sikre på, de ikke indeholder smuglervarer som fx narkotika. Genstandene skal være rimeligt gennemskuelige.

Det er afdelingslederen, der træffer beslutningen fra gang til gang i forhold til hvilke genstande, der kan bringes ind i det åbne fængsel.

- Hvordan sikrer i jer, at genstandene der bringes ind i fængslet ikke er stjålne eller på andre måder ulovlige?

- Det sikrer vi os ikke. Det er de indsattes eget ansvar, at tingene er anskaffet på lovlig vis.

- Nu vil du ikke forholde dig til den konkrete sag, men er der generelt en grænse for, hvilke luksusvarer de indsatte kan medbringe i cellerne?

- Vi har ingen forstand på, hvad møbler og andre ting koster. Vi kigger kun på det sikkerhedsmæssige. Men det er på eget ansvar, hvis tingene går i stykker, mens de er her, siger Carl Johan Bjørnsholm.

Kørte fra fængsel i limo
Det er langt fra første gang at Champagnedrengen praler med, at han trods fængselsdom for bedrageri og dokumentfalsk fortsætter den ekstravagante livssil.

For få dage siden var det en opdatering med takeaway til fængslet i form af hummer og østers, mens han tilbage i januar påstod at have kørt mellem København og det jyske fængsel nær Horsens i en Chrystler limonsine.

(Foto: Facebook)
(Foto: Facebook)

Mads Dinesen dukkede op velklædt foran Retten i Glostrup (Foto: Kenneth Meyer)

Her ses Mads Dinesen foran retten inden afsigelse af sin dom. (Video: Kenneth Meyer)