Dømt for trusler mod JP/Politiken

Nyhedsredaktør fik trussel fra 51-årig, der fik dom i dag

En telefonisk trussel mod JP/Politikens Hus kostede i dag en straf til 51-årig.
En telefonisk trussel mod JP/Politikens Hus kostede i dag en straf til 51-årig.

- Vi kommer og myrder jer alle sammen.

Sådan lød truslen, der blev ringet ind til en nyhedsredaktør i JP/Politikens Hus cirka kl. 08.15 den 19. oktober sidste år.

I dag blev en 51-årig mand dømt for truslen i Københavns Byret, hvor han fik otte dagbøder a´ 500 kr.

Anklagemyndigheden forventer dog at sagen indstilles til anke, da der ellers er praksis for frihedsstraf i den form for trusselssager.

Den 51-årige nægtede sig skyldig.

Han forklarede, at han godt nok havde ringet til JP/Politikens Hus, men det var fordi, han havde nogle spørgsmål omkring blandt andet dækningen af det amerikanske præsidentvalg og Wikileaks.

Han havde ikke fremsat nogen trusler, forklarede han.

Den 51-årige blev dog dømt på vidneforklaringen fra nyhedsredaktøren.

Der var ingen lydoptagelse af truslen. Det var nyhedsredaktøren, der anmeldte truslen efter drøftelse med sikkerhedschefen i JP/Politikens Hus, og politiet fik sporet opringningen, der kom fra den 51-årige.

Efter Muhammed-tegningerne har JP/Politikens Hus flere gange været udsat for konkrete terror-planer, der er blevet afsløret af PET eller udenlandske efterretningstjenester. Derfor tager Huset alle trusler alvorligt.

Sikkerhedschefen i JP/Politikens Hus ønsker ikke at kommentere sagen.

Skærm

Hent flere
Hent flere