Dømt og udvist: Var klar til mange kilo heroin

Mand og kvinde dømt i forbindelse med produktion af 20 kilo heroin

44-årige Maryam Rahimi og 57-årige Mahmoud Sargezi fik i dag henholdsvis ti og elleve års fængsel i en sag om produktion af heroin. Dommen med blev afsagt ved Retten i Århus, og begge har anket til frifindelse.

I forbindelse med dommen skriver politiet i en pressemeddelelse, hvordan kvinden i januar blev 'overrasket af betjente fra Særlig Efterforskning Vest, som kom ind i hendes hjem i Åbyhøj ved Aarhus, hvor hun havde fire kilo heroin liggende. Betjentene fandt desuden fyldstof, forme og stempler, som var beregnet til at producere omkring 20 kilo heroin.'

I pressemeddelelsen skriver politiet, at manden blev anholdt dagen efter. Ud over fængsel blev begge udvist til Iran for bestandigt.

Efter deres anholdelse den 23. – og 24. januar blev begge varetægtsfængslet bag dobbeltlukkede døre af hensyn til efterforskningen. Fredag faldt dommen så over kvinden og manden, der begge fik lange ubetingede fængselsstraffe.

- Jeg er tilfreds med dommen, da heroin er et særdeles farligt stof, og hvis politiet ikke havde grebet ind, havde de tiltalte produceret en meget stor mængde formentlig med henblik på videresalg, siger specialanklager for Særlig Efterforskning Vest, Lars Jørgen Petersen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere