Dørfis gik helt galt

En 16-årig dreng blev udsat for vold, efter han havde lavet dørfis

Det sjove ved dørfis forsvandt hurtigt for en 16-årig dreng, da han natten til søndag omkring klokken 01.00 ringede på den helt forkerte dør på Kollerødvej i Allerød i Nordsjælland.

Den 29-årige mand, der har en tilknytning til det pågældende hus, ville ikke finde sig i at blive drevet gæk med, hvorfor han satte efter gruppen af teenagedrenge.

Kort tid efter fandt den 16-årige dreng sig selv liggende på jorden med den 29-årige mand oven på sig. I den forbindelse fik teenagedrengen en del skrammer.

Voldsepisoden blev anmeldt søndag morgen, hvor flere fra teenagedrengegruppen agav forklaring. Det har medført, at den 29-årige er blevet afhørt søndag formiddag og sigtet for vold.

Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at den 16-årige ikke er sigtet for noget i sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere