Dom: Yahya skal behandles for psykisk sygdom

Slipper for fængsel på grund af psykisk sygdom

Ekstra Bladet var til stede i retten - få sagen udlagt her

Trods et omfattende anklageskrift på 42 strafbare forhold slipper 23-årige Yahya Hassan for at komme i fængsel.

Det har retten i Aarhus netop bestemt.

Derimod skal digterkometen underkaste sig psykiatrisk behandling for sindssyge, der i følge retslægerådet kan skyldes stort forbrug af hash og anden narko.

Anklager Tanja Fogt fik medhold i, at Yahya Hassan skal forblive surrogatfængslet på retspsykiatrisk afdeling, indtil der er iværksat et behandlingsforløb for den unge digter.

Overblik

Yahya Hassan har torsdag erkendt sig skyldig i 42 anklager om blandt andet vold, trusler, hærværk og blufærdighedskrænkelse.

Her kan du læse om den 23-årige digter, der tidligere har været på kant med loven.

* I oktober 2013 udgav dansk-palæstinensiske Yahya Hassan bogen "Yahya Hassan", der med 120.000 solgte eksemplarer blev den hidtil bedst sælgende debutdigtsamling.

* I marts 2015 blev Hassan idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have slået en ung mand i forbindelse med en bytur i Aarhus. Han blev senere frifundet i landsretten.

* I april 2015 bekendtgjorde Hassan, at han ville stille op til Folketinget for Nationalpartiet. Partiet nåede dog ikke at blive opstillingsberettiget, og Hassan stillede op som løsgænger, men blev ikke valgt.

Året efter blev han smidt ud af partiet, efter han var blevet anholdt for narkokørsel.

* 16. september 2016 blev Hassan idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel for at have skudt en 17-årig mand i foden.

* 18. oktober 2018 begynder en ny straffesag mod Yahya Hassan. Han erkender sig skyldig i 42 anklager.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere