DR-journalist henvender sig til roma: Så går det helt galt for åben mikrofon

I P1-programmet Baglandet forsøgte en DR-journalist at henvende sig til en roma. Det skulle han aldrig have gjort

I tirsdags viste vi klippet her, hvor man ser et masseslagsmål mellem romaer og hjemløse på Christianshavn Torv (Privatoptagelser)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Romakonflikten.

Det er overskriften på den nyeste udgave af P1-programmet Baglandet, hvor DR-journalist Mads Petter Kühnel forsøger at sætte fokus på det stigende antal romaer i Danmark og i særdeleshed København.

Men det var tæt på at gå helt galt.

Et stykke inde på programmet vælger journalisten at tage kontakt til fire personer - tre kvinder og en mand - som han vurderer er romaer.

I radiodokumentaren kan man pludselig høre en mand skrige 'GO!', og så tager det ellers fart, fortæller journalisten i programmet, som du kan høre her.

-  Jeg kommer gående stille og roligt med min mikrofon i min højre hånd. Pludselig rejser manden sig op med en vodkaflaske i den ene hånd. Han kaster vodkaflasken efter mig, og den lander lige ved siden af mig. Nu kommer han efter mig. Fuck mand, shit.

Se også: Romaer hærger supermarked: - De er pisseligeglade og tager, hvad de vil

- Jeg er temmelig bange og fornemmer, at hvis jeg begynder at løbe, så gør han det samme. Derfor vender jeg mig om og går over vejen, men pludselig står han lige bag mig med en vodkaflaske hævet over hovedet, siger Mads Petter Kühnel i programmet.

Efterfølgende tager journalisten flugten og må gemme sig i en lokal kiosk. Her sidder han i omkring fem minutter i baglokalet og gemmer sig, inden han bliver lukket ud af bagdøren og tonser væk på sin cykel.

Og så slutter det dramatiske indslag.

Blev meget sur
Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med DR-journalisten, der bekræfter hændelsen og tilføjer, at han forsøgte at finde nogen romaer, der kunne tale engelsk.

- Jeg synes, at der er ret meget ved den her debat, hvor man taler om den i stedet for med dem. Derfor henvender jeg mig til dem, og så siger han først et eller andet med 'my people'.

112 - 30. maj. 2017 - kl. 11:17 Romaer og hjemløse i voldsomt masseslagsmål

- Jeg kan ikke høre på båndet, hvad der rent faktisk bliver sagt, men pludselig bliver han meget sur, og så kaster han en vodkaflaske efter mig, siger Mads Petter Kühnel til Ekstra Bladet.

Journalisten ved ikke, om det er den samme vodkaflaske, som han senere bliver jagtet med.

Efter episoden har Mads Petter Kühnel ikke ønsket at kontakte politiet, da han ikke følte, at der ville komme noget godt ud af det.

112 - 30. maj. 2017 - kl. 17:06 Hjemløs efter overfald: - Bad dem bare om at skrue ned

- Jeg føler mig ikke overfaldet, og der har ikke været fysisk kontakt. Samtidig er det vigtigt for mig at sige, at jeg aldrig har haft nogen dårlige oplevelser med de her mennesker. Jeg bor lige ved siden af, og det er virkelig ærgerligt, at det er sket, siger Mads Petter Kühnel til Ekstra Bladet.

Var måske naiv
Samtidig er det vigtigt for Mads Petter Kühnel at understreger, at han ikke kan være helt sikker på, at de rent faktisk var romaer.

- I princippet kan jeg ikke sige, at det var en roma. Romaer kommer ikke fra noget bestemt sted, og det er svært 100 procent at vurdere.

Se også: Politi i stor aktion mod romaer: Næsten alle løsladt igen

- Men jeg har måske været lidt for naiv. Når jeg taler med Michael Lodberg fra kommunen bagefter, så siger han, at når nogle mennsker er trængt helt op i en krog, så går det bare galt. Det forsvarer selvfølgelig ikke, at man skal jagte nogen med en vodkaflaske, siger Mads Petter Kühnel til Ekstra Bladet.

Ifølge DR-journalisten skete episoden lørdag d. 20 maj om formiddagen, men programmet blev først sent d. 31 maj.

Hvad er romaer?

Roma er fællesbetegnelse for en række omrejsende sigøjnergrupper, der taler romani. Romaer har ikke et hjemland eller en religion. Deres sprog tales med mange forskellige dialekter, fordi de er spredt over hele Europa.

Kilde: Den store danske

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere