Drab fanget på bånd: Uhyggelige optagelser afspillet i retten

Offers mobiltelefon transmitterede voldsomt drab

Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet det meste af natten. Foto: Kenneth Meyer
Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet det meste af natten. Foto: Kenneth Meyer

RETTEN I HELSINGØR (Ekstra Bladet): Da en 39-årig mand blev dræbt af flere slag med en tung stavlygte, blev hele drabet transmitteret over offerets egen mobiltelefon til et sjællandsk taxaselskab.

Den uhyggelige optagelse af drabet er netop blevet afspillet i Retten i Helsingør, hvor en 32-årig mand nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.

Det 39-årige offer var ved at bestille en taxa, da han 2. juli i år blev overfaldet ikke langt fra sit hjem. Optagelsen stammer derfor fra taxaselskabets omstillingscentral.

Her kan man høre, at den 39-årige brokker sig over, at han har bestilt en taxa, som endnu ikke er kommet.

Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet det meste af natten. Foto: Kenneth Meyer 112 - 3. dec. 2018 - kl. 11:41 Tiltalt for voldsomt jalousi-drab: Sloges om den samme kvinde

Gennemgået af lydtekniker
- Nu er jeg gået længere ned ad vejen for at vente. Jeg får jo ikke løn for det her, siger den 39-årige på optagelsen, inden han pludselig bryder ud i flere høje skrig og til sidst bliver stille.

Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet det meste af natten. Foto: Kenneth Meyer
Politiets teknikere arbejdede på gerningsstedet det meste af natten. Foto: Kenneth Meyer

Under afspilningen sad sagens 32-årige tiltalte med hoved bøjet og måtte enkelte gange tørre tårer væk.

Optagelsen, der varer to minutter og 22 sekunder, er blevet gennemgået af en lydtekniker, som i forbindelse med efterforskningen er blevet bedt om at finde ud af, hvor mange slag der kan høres.

Drabet på en advokat i Fogedretten var blandt andet en af de drabssager, hvor drabet var dokumenteret på en lydfil. Foto: Ekstra Bladet Plus Voldsomme optagelser: Her fældede lydfiler morderen

Det skyldes at sagens tiltalte har fortalt, at han kun ramte offeret to gange i hovedet og tre på kroppen med den 60 cm lange og 1,5 kg. tunge stavlygte.

- Jeg har filtreret optagelsen og fjernet de lyde, der ikke har noget at gøre med det, jeg kalder slaglyde, forklarede det tekniske vidne, der har arbejdet ud fra oplysninger om drabsvåbnet og via informationer om den Nokia-telefon, som offeret havde på sig.

I retten forklarede teknikeren, at han via en analyse af lydspektret har isoleret lyden af stavlygten, der ramte offeret, og derved fundet resten af slagene på optagelserne.

- Hvis jeg antager, at den første lyd, der kommer, når offeret skriger, det er en slaglyd, og jeg kalibrerer mit system til, at 'det er lyden af et slag, er der flere af dem?', så finder den lyd, som stemmer overens, forklarede teknikeren, som efterfølgende afspillede en filtreret lydfil i retten.

Her kunne høres syv separate, tunge bump.

- Jeg har kunnet identificere fem sikre slag og to usikre, forklarede vidnet, der dog ikke kunne sige noget om, hvor slagene ramte.

Kraniet blev knust
Til retten har den 32-årige tiltalte tidligere i dag forklaret, hvordan jalousi og en langvarig kamp om den samme kvinde kulminerede i det voldsomme overfald 2. juli.

Ifølge obduktionsrapporten døde den 39-årige som følge af de omfattende skader, han fik under overfaldet. Retsmedicinerne kunne konstatere tre tydelige slag i offerets kranie.

- Der var så voldsom knusning af kraniet, at det var svært at få hold på fragmenterne, lød det fra retsmedicineren, som i dag også afgav forklaring.

Der er afsat to dage til sagen ved Retten i Helsingør med forventet dom tirsdag i denne uge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere