Drab i Holbæk: Blodet styrtede ud

Mand i 50'erne død efter knivstikkeri på åben gade - tre mænd er anholdt

Video: Per Rasmussen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Manden skubbede den forhutlede mand ned på jorden og satte sig overskrævs på ham. Han knugede noget, kvinden ikke kunne se, mellem sine hænder.

- Jeg ser ikke nogen kniv, men det kan ikke bare være hans hænder med alt det blod, der kommer. Han bliver ved og ved med samme bevægelse ligesom at jage noget ned i overkroppen på den anden.

Det fortæller et øjenvidne til den voldsomme begivenhed, som tirsdag formiddag kvæstede en mand så hårdt, at det senere kostede ham livet.

I de skæbnesvangre sekunder var kvinden lamslået, mens hun hørte offeret for overfaldet råbe 'hjælp'.

- Han ligger på ryggen, men den øverste bliver bare ved med at lave de der bevægelser, som om han stikker ned i ham, indtil der pludselig kommer en anden fyr gående, som råber til ham, at han skal stoppe. Han kender ham.

Det kvindelige øjenvidne tør ikke at stå frem med navn eller billede, da hun frygter repressalier fra overfaldsmanden.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Midt- og Vestsjællands Politi har i skrivende stund anholdt tre mænd i sagen. Offeret, som er en 52-årig mand, afgik midt på eftermiddagen ved døden.

- Han er erklæret død i dag tirsdag kl. 15.07. Vi er ved at afhøre de tre personer, vi har anholdt for at klarlægge hændelsesforløbet, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet tirsdag aften.

Før den kritisk sårede mand blev bragt på hospitalet, overværede det kvindelige øjenvidne flere rædselsvækkende øjeblikke.

- Efter at overfaldsmanden er blevet bedt om at stoppe, løber han ind i en opgang. Offeret rejser sig op, halter ned ad vejen og falder om. Det styrter ud med blod mod hans ben, fortæller kvinden, som nåede at se, at nogen kom den blødende mand til undsætning og ringede 112, før hun selv ringede til sin kæreste.

- Jeg er meget rystet og græd rigtig meget, lige da det var sket, fortæller, kvinden, som har talt med politiet, der efter overfaldet afspærrede Lindevej, hvor overfaldet fandt sted.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Politiet var i timevis massivt til stede og har blandt andet afsøgt området med politihunde. Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

De anholdte er henholdsvis 27, 43 og 28 år og blev anholdt tre forskellige steder i Holbæk inden for halvanden time. De har siden været i politiets varetægt, og man har endnu ikke taget stilling til, om der skal ske fremstilling i grundlovsforhør.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har én af de anholdte siddet i fængsel i en voldssag og bevæget sig i yderkanten af rockermiljøet.

Politiet vurderer dog ikke, at overfaldet er rocker- og banderelateret.

Charlotte Mosegaard er rystet, efter at en blødende mand tidligere tirsdag vaklede mod hende og bad hende om hjælp. Foto: Per Rasmussen 112 - 9. jun. 2020 - kl. 13:14 Charlotte ringede 112: Blødende mand faldt om foran min dør

- Der er snarere tale om et internt opgør mellem flere, der kender hinanden fra lokalområdet, siger Martin Bjerregaard, som er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

De pårørende er underrettet.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen