Drab og partering udløser 13 års fængsel til 28-årig

Retten i Aalborg idømmer 28-årig mand 13 års fængsel for at have dræbt og delvist parteret en kvinde

Liget af kvinden blev fundet i en garage. Her ses teknikere undersøge stedet. Foto: René Schütze
Liget af kvinden blev fundet i en garage. Her ses teknikere undersøge stedet. Foto: René Schütze

En 28-årig mand idømmes 13 års fængsel i en sag om drab og efterfølgende partering af en 40-årig kvinde i Hadsund.

Det har en enig domsmandsret ved Retten i Aalborg afgjort.

Det var 11. november 2018, at kvinden blev fundet dræbt og delvist parteret i en garage i Hadsund.

Politiet anholdt på stedet den 28-årige mand, Rasmus Kragh, og fandt flere blodindsmurte knive og save på stedet.

Vidner forklarede, at de så manden forlade et værtshus i Hadsund hånd i hånd med kvinden.

Liget af den 40-årige kvinde blev fundet i den tiltaltes garage i Hadsund. Foto: René Schütze Krimi Parteringsdrab: Her er alle de uhyggelige detaljer

Selv kunne den tiltalte intet huske om nattens hændelser.

Han forklarede det med, at han havde fået en del øl og stesolider muligvis kombineret med whisky.

Ikke straffri
Ifølge forsvarsadvokaten var den tiltalte i en rustilstand, der kan sammenlignes med akut opstået sindssygdom.

I sådan en situation kan man begå handlinger, der kan være straffrie.

Men Retslægerådet fandt ikke belæg for at konkludere, at den tiltalte befandt sig i en sådan tilstand.

Retten finder det 'ubetænkeligt' at dømme den tiltalte for drabet og delvis partering af kvinden, konkluderer retsformanden.

Det fremgår også af dommen, at retten lægger vægt på, at drabsmanden ikke kendte offeret.

Sammenlignede med Peter Madsen
Anklager Mette Bendix havde krævet mindst 16 års fængsel til manden og sammenlignede med sagen om ubådsdrabet, der udløste fængsel på livstid til Peter Madsen.

- Det er en fuldstændig fremmed person, tiltalte dræber. Der var ingen grund, intet motiv. Han finder en fuldstændig værgeløs person i byen og tager hende med hjem, sagde anklageren i sin procedure.

Hos den tiltalte fandt man blandt andet tegninger af henrettelser og med seksuelle motiver.

Desuden fandt man på den tiltaltes mobiltelefon et billede, hvor hans ansigt var farvet sort-hvidt, på samme måde som den drabsdømte Peter Lundin har ladet sig afbilde.

Politiet fandt også et eksemplar af Peter Lundins bog hos den tiltalte.

Den dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til landsretten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere