Teenager pralede af mord på sms: Jeg har sgu lige ordnet en mand

Den 19-årige britiske Nathan Richardson fik mandag en dom på 19 års fængsel for det brutale mord på den 67-årige kineser Wen Quing Xu

Den 19-årige teenager Nathan Richardson gik fuldstændigt amok i et voldsorgie mod en 67-årig kineser, der døde af sine voldsomme skader.(Foto: Lancshire Police)
Den 19-årige teenager Nathan Richardson gik fuldstændigt amok i et voldsorgie mod en 67-årig kineser, der døde af sine voldsomme skader.(Foto: Lancshire Police)

Den kun 19-årige britiske teenager Nathan Richardson, er mandag ved retten i Preston i England blev idømt en fængselsdom på mindst 19 års fængsel for mordet på den 67-årige kineser Wen Quing Xu, der blev brutalt myrdet nytårsaftens dag af

Nathan Richardson havde nytårsaften været til en fest, hvor han både havde drukket masser af alkohol og taget flere baner kokain. Den unge voldsmand blev imidlertid smidt ud fra festen på grund af dårlig opførsel, og det kom til at koste den 67-årige kineser livet.

Det skriver flere britiske medier heriblandt BBC og The Sun.

Et tilfældigt offer
Xu var på besøg hos sin datter i den britiske by Preston, og havde besluttet sig for at tage en frisk gåtur om morgenen klokken cirka. 8.15. Og her mødte han tilfældigt den 19-årige Nathan Richardson, der overfaldt den ældre forsvarsløse kineser i et fuldstændigt meningsløst voldsorgie.

To kommunal-arbejdere var imidlertid vidne til det grove overfald og blandede sig, da de så den unge teenager Richardson stå og sparke Xu direkte i hovedet, mens han råbte: Fuck dig din bastard. Weng Quing Xu blev umiddelbar efter overfaldet kørt i en ambulance til Royal Preston Hospital, hvor han to timer efter døde af sine kvæstelser.

Jeg smadrede ham fuldstændigt
En af de ting, der har chokeret englænderne er, at den unge teenager efter mordet sendte en række sms'er til sine venner, hvor han pralede af, at han havde slået en mand ihjel.

- Jeg skal i fængsel. Jeg tror, at jeg har dræbt en mand. Jeg ordnede en kineser.

Under retssagen fremgik det også, at den 19-årige efter mordet havde sagt følgende til en ven:

- Jeg har dræbt en mand. Jeg har sgu lige ordnet en mand. Han rørte sig ikke. Jeg har gjort det.

Den 67-årige kineser Wen Quing Zu besøgte sin datter i byen Preston, hvor han ville gå en lille morgentur. Det kostede ham livet. (Foto: Polfoto)
Den 67-årige kineser Wen Quing Zu besøgte sin datter i byen Preston, hvor han ville gå en lille morgentur. Det kostede ham livet. (Foto: Polfoto)
 

28 skader i hovedet
Obduktionen af den 67-årige Xu viser, at den 19-årige skrev sandheden i sine sms' er. Der blev nemlig konstateret 28 forskellige skader i hans hoved og nakke efter det brutale overfald.

Ved retten i Preston var dommer Mark Brown derfor også hård i forbindelse med de ord, han gav den 19-årige voldsmand med på vejen i forbindelse med hans dom på 19 års fængsel:

- Der er ingen tvivl om, at du angreb ham på en brutal ond og meget ondskabsfuld måde. Jeg er sikker på, at han også blev ydmyget, da du trak hans bukser ned og slæbte ham rundt på gaden, sagde dommeren og tilføjede:

- Det var helt sikkert et uprovokeret modbydeligt angreb mod en totalt uskyldig mand, som du begik efter at havde drukket alkohol og taget kokain til en fest.

- Du efterlod ham bogstaveligt døende i rendestenen, og det eneste du tænkte på var at undgå at blive anholdt.

Ven dømt for at hjælpe  
Efter overfaldet tog den 19-årige angiveligt hen til en ven for at skifte tøj og vaske sig. Her fortalte han også om sine bedrifter til sin ven Luke Jenkinson, der i rette blev idømt 2 år og 9 måneders fængsel for at have hjulpet Nathan Richadson. Luke Jenkinson nægtede i retten at han vidste, Richardson havde dræbt en mand, da han hjalp ham.

1 af 2 Den 67-årige kineser Wen Quing Zu besøgte sin datter i byen Preston, hvor han ville gå en lille morgentur. Det kostede ham livet. (Foto: Polfoto)
2 af 2 Den 19-årige teenager Nathan Richardson gik fuldstændigt amok i et voldsorgie mod en 67-årig kineser, der døde af sine voldsomme skader.(Foto: Lancshire Police)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere