Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Drabet på Kim Wall bliver til tv-serie

Drabet på den svenske journalist bliver nu til en miniserie

I september blev Peter Madsens livstidsdom stadfæstet i Østre Landsret. Ekstra Bladet gennemgår her dommen (Producer: Martin Lorentsen)

Drabet på Kim Wall bliver til en miniserie.

Det skriver mediet Hollywood Reporter.

Det er den danske filminstruktør Tobias Lindholm, som skal skrive og instruere mini-serien om drabet på den svenske journalist.

Lindholm vil skabe serien i tæt samarbejde med efterforsker Jens Møller fra Københavns Politi og Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall.

- Når man laver en krimiserie som denne, som er baseret på rigtige hændelser og menneskers virkelige liv, så kan og vil jeg ikke være alene om det. Samarbejdert med Jens Møller og Ingrid og Joachim Wall er derfor altafgørende, siger Lindholm til medier.

Uden Peter Madsen
Ifølge Tobias Lindholm vil Peter Madsen ikke på nogen måde medvirke i serien.

- Jeg vil ikke lave en krimi-serie, som er fokuseret på forbryderen eller forbrydelsen, men jeg er intresseret i processen og de mennesker, der løste forbrydselsen, ligesom hvordan mennesker er nødt til at leve videre på trods af det. Det er derfor helt bevidst, at forbryderen ikke kommer til at medvirke i serien på nogen måde, lyder det.

Serien kommer til at gå under navnet 'The Investigation' (efterforskningen, red.) og bliver produceret af danske Miso Film i samarbejde med svenske TV4, C More, Outline Film og TV 2 Norge. 

Produktionen forventes at begynde næste år, og serien kommer efter planen til at blive sendt i seks afsnit.

Peter Madsen blev i april i år idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt og parteret den svenske journalist tilbage i august.

Han ankede straffens længde til landsretten, men også her blev han idømt livsvarigt fængsel. Peter Madsen har valgt ikke at anke sagen til Højesteret.

1 af 2 Drabet på Kim Wall bliver nu til en serie. Foto: Rasmus Ejlers
2 af 2 Drabet på Kim Wall bliver nu til en tv-serie. Foto: Privatfoto
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen