Drabs-ekspert: Det kan liget i mergel-graven afsløre

Offer og gerningsmand- eller mænd har kendt hinanden, mener Rejseholdets tidligere drabsefterforsker

(Foto: Per Rasmussen)

Har du oplysninger i sagen - eller kender du personerne, som opdagede liget, tip os på 1224@eb.dk /sms på 1224 (koster alm sms-takst)

Politiet leder efter en eller flere mænd, som efter alt at dømme kendte den dræbte, som tirsdag eftermiddag blev fundet i en mergelgrav nord for Herlufmagle.

- Det er en tommelfingerregel, som bygger på statistik, at hvis man gør sig den ulejlighed at skaffe sig af med liget, så er der ofte en relation mellem gerningsmand og offer. Når en dræbt bliver efterladt i en grøft eller et krat, så tyder det på, at der ingen relationer er, siger tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet Kurt Kragh til Ekstra Bladet.

Hans bud på, hvad der er gået forud for forsøget på at gemme liget af vejen, lyder:

- Han er bundet på hænder og fødder, og det er umiddelbart sket af en af to mulige årsager. Enten har nogen været så kynisk at smide ham levende i vandet. Eller også er det sket i forbindelse med, at han bliver kidnappet - og eventuelt tortureret - før man slog ham ihjel og kastede ham i mergelgraven, siger Kurt Kragh.

Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 23. apr. 2015 - kl. 08:37 Liget i mergelgraven: Offers identitet endnu ukendt

Han hælder mest til, at manden er blevet slået ihjel, før han blev kastet i mergelgraven.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
 

Mergelgrav kan slette vigtige spor
Lige nu har politiet dog ifølge Kurt Kragh sat alt ind på at identificere liget. Det kan findestedet besværliggøre.

- Det kommer an på, hvor længe liget har ligget i mergelgraven, og om vandet i mergelgraven har været stillestående og dermed iltfattigt. I så fald kan liget være meget velbevaret. Men er det en mergelgrav med cirkulation og ilt, går et lig meget hurtigt til grunde, og vigtige spor kan forsvinde.

Derfor er ligets tilstand også afgørende for, hvor stort et forspring gerningsmand eller -mænd har.

- Obduktionen og især tænderne kan give et fingerpeg. Derudover vil man se på eventuel beklædning og for eksempel tatoveringer - alle lidt særegne ting ved ham vil kunne hjælpe med identifikation. Hvis man overhovedet kan trække et fingeraftryk, vil det være af afgørende betydning.

Tjekker forsvundne personer
Ifølge Kurt Kragh er politiet også allerede i færd med at tjekke listen over forsvundne danskere.

- En person, der bliver anmeldt forsvundet af en pårørende, vil blive indberettet til Rigspolitiets Eftersøgnings- og ID-gruppe, hvis vedkommende ikke er blevet fundet 14 dage efter anmeldelsen på politistationen. Hvis der er tale om børn eller unge, vil det ske hurtigere.

- Hvis den dræbte er blevet meldt forsvundet, vil politiet forholdsvis let kunne slå identifikationen fast ved hjælp af Rigspolitiets oplysninger på baggrund af for eksempel tandkort, tatoveringer, dna-oplysninger osv.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
 

Ifølge Kurt Kragh er findestedet efter al sandsynlighed ikke det samme som gerningsstedet:

- Sædvanligvis er det heller ikke sket lige i nærheden. Men hvis det er et opgør indenfor en bande, er det heller ikke sandsynligt, at man slår ham ihjel i Nordsjælland eller Nordjylland og derefter kører til Sydsjælland. Statistikken viser, at man fragter lig maksimum 20-30-40 kilometer.

Drone kan give uvurderlige informationer
Gerningsstedet er siden ligfundet blevet minutiøst gennemgået af både dykkere og ved hjælp af en drone.

- Man leder efter et gerningsvåben, som en gerningsmand tit vil skaffe sig af med sammen med liget. Hvis der er tale om et skydevåben eller kniv er det afgørende for opklaringen, hvis liget er så medtaget, at man ikke kan konstatere skudhul eller knivstik. Finder man et projektil, vil man søge på det på Kriminalteknisk Center.

Kurt Kragh mener, at politiets brug af en drone til at filme området omkring findestedet er klogt.

- Det kan give uvurderlige informationer i forhold til udelukkende at afsøge området med hunde. Når man kan overskue området ovenfra, vil kan kunne finde noget, der er smidt - beklædning eller et køretøj - som ellers er svære at finde fra jorden, siger Kurt Kragh.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
 

Den tidligere drabsefterforsker mener, ud fra sin erfaring med at dykke ned i uopklarede sager om forsvundne, at der gemmer sig mindst et drab bag de 3-5 permanent savnede personer hvert år.

Se også: Han er virkelighedens La Cour fra Rejseholdet

Fandt forsvundet kvinde i mergelgrav
I sin bog 'At tænke som en morder' gennemgår han en række sager om forsvundne danskere, som viste sig at være ofre for den ultimative forbrydelse. Konklusionen er, at hvis man vil begå det perfekte drab, skal man sørge for, at liget bliver gemt så godt af vejen, at det aldrig bliver fundet. Så undgår man som hovedregel, at det store drabsefterforskningsapparat bliver rullet ud og gør det mere end svært for politiet at stille gerningsmanden til ansvar, lyder kritikken i bogen.

Kurt Kragh nåede at være i Rejseholdet i 27 år. Foto: Jan Unger Tæt på Efter 27 år i Rejseholdet: Jeg kan tænke som en morder

Artiklen fortsætter under billedet...

Kurt Kragh mener, at man bør fokusere meget mere på de personer, der er registreret som forsvundne. Der ligger skjulte drab bag nogle af dem, mener han. (Foto: Jan Unger)
Kurt Kragh mener, at man bør fokusere meget mere på de personer, der er registreret som forsvundne. Der ligger skjulte drab bag nogle af dem, mener han. (Foto: Jan Unger)
 

Et af eksemplerne er sagen om Anita Larsen, som var anmeldt forsvundet i august 2002. Først da daværende vicekriminalinspektør Kurt Kragh halvandet år efter tog sagen op igen og bad politiet om at tømme en mergelgrav i nærheden af det sted, hvor den 36-årige kvinde sidst var blevet set, for vand, fandt man liget. Gerningsmanden havde bidt brystvorterne af hende, bundet tre havefliser til kroppen og smidt hende i mergelgraven.

Ikke alle forsvundne er registreret
Den dræbtes ven blev i december 2004 dømt for drabet og usømmelig omgang med lig.

- Men det er ikke altid, folk bliver anmeldt forsvundne. For eksempel hvis der er tale om misbrugs- eller bandemiljøer. Det kan også være mennesker, som tilhører en marginaliseret gruppe med udenlandske personer - østeuropæere eller asylansøgere. Der kan også være tale om en asylansøger, siger Kurt Kragh, som understreger, at der eksisterer et mørketal over forsvundne personer i Danmark.

- Hvis vi ikke kender dem fra det danske system, kan det blive svært. Så skal man have fat i Interpol.

Se også: 75 mordere på fri fod: Sjældent gamle drabssager opklares

Tortur og drab
Den tidligere drabsefterforsker har intet konkret bud på, hvor morderen skal findes, men:

- Omstændighederne og den måde, han er blevet fundet bagbundet på - eventuelt med vægte - tyder på, at de har været flere om det, og peger i retning af et bandemiljø. Selv om mange har vægte i deres hjem, kan vægtene pege på et bandemiljø, hvor man i høj grad dyrker kroppen og træner intensivt.

- Det kan være et bandemedlem, som for eksempel har sladret til politiet eller skylder penge, hvor man har tortureret ham for at finde ud af, hvad han har sagt, og derefter slået ham ihjel. Men for overhovedet at komme i gang med efterforskning af motivet, er det afgørende at få identificeret den dræbte.

Fortsat ikke identificeret
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har torsdag eftermiddag endnu ikke endeligt identificeret den afdøde mand, som altså blev fundet sent tirsdag eftermiddag.

- Der arbejdes på højtryk på identifikation og de retsmedicinske undersøgelser i øvrigt. Men jeg vil ikke gå nærmere ind i efterforskningen, for man kan ikke efterforske sådan en sag i pressen, siger Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller samtidig, at politiet ikke forventer at komme med noget nyt i sagen før tidligst fredag.

1 af 4 Kurt Kragh mener, at man bør fokusere meget mere på de personer, der er registreret som forsvundne. Der ligger skjulte drab bag nogle af dem, mener han. (Foto: Jan Unger)
2 af 4 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
3 af 4 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
4 af 4 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere