Drabsmand havde 300 patroner i rygsækken

Tysk politi holder netop nu pressemøde, efter en 18-årig i går gik amok og dræbte ni personer i München

Ekstra Bladet er i München. Se optagelser fra området dagen derpå, hør vidneberetning og gense den voldsomme video fra skyderiet lige her

Den 18-årige tysk-iraner, der i går skød og dræbte ni personer ved et shopping-center i München, havde 300 patroner i sin rygsæk.

Gerningsmanden havde derudover en ni millimeter glockpistol, som menes at være anskaffet illegalt.

Det har tysk politi netop offentliggjort på en pressemøde.

Her blev det samtidig slået fast, at intet peger på, at der var tale om terror. Statsadvokaten arbejder i stedet ud fra teorien om, at der er tale om en 'amok-gerningsmand uden et nogen politisk formål'.

Det var en politibetjent, der skød mod gerningmanden. Obduktionsrapporten har dog vist, at politiets skud ikke ramte den 18-årige. Han var blevet ramt af et skud i hovedet, men politiets teknikere har analyseret sig frem til, at det med al sandsynlighed er ham selv, der har afført det skud. Man vurderer derfor, at hans død skyldes selvmord.

Ifølge flere internationale medier heriblandt Telegraph og Mirror hedder gerningsmanden Ali David Sonboli. Det er dog endnu ikke bekræftet af de tyske myndigheder.

Politiet fortæller samtidig, at man under en ransagning fandt forskellige elementer, der nu indgår i efterforskningen. Det var særligt en bog og nogle avisklip, der fangede politiets interesse.

(Foto: AP) 112 - 23. jul. 2016 - kl. 06:08 OVERBLIK: Massakren i München time for time

Fik psykiatrisk behandling
Indtil nu har det forlydt, at der har været 16 sårede, men tallet er nu steget til 27 personer. Fire af personerne er skudramte, og resten har formentlig fået skader, da de flygtede fra gerningsmanden. Ti personer er kommet alvorlig til skade.

En talsmand for den tyske statsadvokat fortæller samtidig, at gerningsmanden har været i lægelig og psykiatrisk behandling. Det har dog endnu ikke været muligt at bekræfte, at den 18-årige har modtaget anti-depressiv behandling. Statsadvokaten vil undersøge, hvordan gerningsmanden er kommet i besiddelse af våbnet.

 

112 - 23. jul. 2016 - kl. 11:32 Duran var vidne til blodbad: Jeg ville ikke dø

Politiet fortæller samtidig, at intet indikerer, at det skulle være farligt at bevæge sig rundt i München.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere