Drabsoffer bisat: Derfor står der en Porsche på kisten

Det blev en bevægende begivenhed, da drabsofferet fra Veddinge Bakker blev bisat fra en stuvende fuld Lumsås Kirke

Båren med Jørgen Lund bæres ud - prydet af en lille Porsche. Foto: Mogens Flindt.
Båren med Jørgen Lund bæres ud - prydet af en lille Porsche. Foto: Mogens Flindt.

Der var stuvende fuldt, da den 42-årige Jørgen Lund i formiddag blev bisat fra Lumsås Kirke i Nykøbing Sjælland.

Manden blev lørdag den 14. januar skudt i et sommerhus i Veddinge Bakker i følge Ekstra Bladets oplysninger ind gennem et vindue. Han blev først fundet dagen efter. Da var den 42-årige stadig i live, men i kritisk tilstand. Dagen efter blev han erklæret død på sygehuset.

Drabet er fortsat uopklaret og har kaldt på sorg og vrede i Jørgen Lunds omgangskreds.

I dag ved Lumsås Kirke var det mest af alt tårer og gråd, der ledsagede kisten ud til rustvognen efter sognepræst Sten Hartungs prædiken.

Præsten sagde blandt andet om drabet:

- Jørgen var på de betingelser helt prisgivet sin skæbne og havde ingen mulighed for at forsvare sig endsige tilkalde hjælp.

Præsten nævnte også Jørgen Lunds forkærlighed for biler og omtalte det således, så latteren for en stund fik lov til at bryde gråden i kirken:

- Han elskede fart, var til hurtige biler, lå ude på landevejene. Og så var der det, at man altid kunne høre, når han ankom.

En bil stod på kisten

Jørgen Lunds forkærlighed for særligt bilmærket Porsche Cayenne blev yderligere understreget ved, at familien havde fået lavet en lille sort Porsche, der stod forrest på kisten, da hans nære familie og venner bar båren til rustvognen. Jørgen Lund havde haft en sort Porsche Cayenne tidligere, som han var særligt begejstret for.

Dog - fik Ekstra Bladet oplyst - måtte den lille Porsche ikke komme med hele vejen, da den ikke ville kunne forgå under kremeringen. Derfor fik ekskonen Trine den med hjem som et kært minde om Jørgen.

En lille Porsche på kisten som en understregning af Jørgen Lunds forkærlighed for netop det bilmærke. Foto: Mogens Flindt.
En lille Porsche på kisten som en understregning af Jørgen Lunds forkærlighed for netop det bilmærke. Foto: Mogens Flindt.
 

 

Kisten bæres ud fra Lumsås Kirke med Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt.
Kisten bæres ud fra Lumsås Kirke med Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt.
 

Blandt gæsterne til bisættelsen var Linse Kessler og hendes bror Mikkel Kessler, der kom i god tid. Mikkel med en kæmpe buket hvide blomster. Linse med et hvidt silkebånd, der skulle hæftes til buketten med ordene: ' Venskab for altid, vi ses igen vores elskede Jurgen'.

Linse Kessler og Mikkel Kessler var gode venner med Jørgen Lund, der bisættes i dag. Foto: Mogens Flindt 112 - 27. jan. 2017 - kl. 10:39 Kessler-familien mødt op: Nu bliver drabsoffer bisat

Linse Kessler og Mikkel Kessler med blomster og silkebånd. Foto: Mogens Flindt.
Linse Kessler og Mikkel Kessler med blomster og silkebånd. Foto: Mogens Flindt.

Også bokseren Patrick Nielsen, som i den forløbne weekend deltog i et stævne i Struer og til Ekstra Bladet fortalte, at han boksede for vennen Jørgen, var mødt op ved kirken, der kan rumme cirka 200 mennesker.

Bokseren Patrick Nielsen yderst til højre. Foto: Mogens Flindt.
Bokseren Patrick Nielsen yderst til højre. Foto: Mogens Flindt.
 

Se også: Ærlig Patrick om myrdet ven: Jeg boksede for Jørgen

Linse Kessler ved indgangen til kirken. Foto: Mogens Flindt.
Linse Kessler ved indgangen til kirken. Foto: Mogens Flindt.
 

Hvorfor Jørgen Lund skulle dø vides ikke. Midt og Vestsjællands Politi  har alene meldt ud, at de mener, drabet har rødder i et kriminelt milljø uden dog at ville gå i detaljer med det.

Jørgen Lund blev af venner mest af alt karakteriseret ved at være en stor gut med et kæmpe hjerte. Men havde i følge sin omgangskreds gået og kigget sig lidt over skulderen og havde flyttet rundt fra sted til sted på det seneste.

Han havde i efteråret lejet et sommerhus på Pilebakken i Veddinge Bakker for at bo der.

Jørgen Lund er oprindeligt fra København, men flyttede til Odsherred i 1998. Han er far til en voksen datter, var gift i 14 år og havde efter skilsmissen et venskabeligt forhold til ekskonen Trine.

Lumsås Kirke /indsat drabsofferet Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt/Privatfoto
Lumsås Kirke /indsat drabsofferet Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt/Privatfoto

Det var i dette hus, Jørgen Lund blev fundet. Video: Per Rasmussen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere