Drabsoffers søn om tilståelse: Han virkede kold og kynisk

Jack Andersen var i retten, da 42-årig mand tilstod drab på hans far og ældre mand i Vemmelev

Fredag kunne politiet fortælle, at man har anholdt to personer. Den ene af de to har tilstået at stå bag to drab. Video: Per Rasmussen

Det var ikke en forløsning for Jack Andersen at sidde i samme retslokale som den mand, der i påsken i år mishandlede og dræbte hans far i Ruds Vedby.

- Det var en trist og meget mærkelig oplevelse. Jeg er lidt rundt på gulvet og næsten tom for ord, siger den 68-årige møntsamler Kiehn Andersens søn.

Han var til grundlovsforhør i Nykøbing sammen med drabsofrets bror Jørgen, for ved selvsyn at få et indtryk af de to mænd, der sigtes for de to drab på hans far og den 80-årige Poul Frank Jørgensen i Vemmelev.

Drabsofret Kiehn Andersens søn Jack (billedet) fik et koldt indtryk af den 42-årige mand, der ved grundlovsforhøret i Nykøbing tilstod de to drab i Ruds Vedby og Vemmelev. Foto: Per Rasmussen
Drabsofret Kiehn Andersens søn Jack (billedet) fik et koldt indtryk af den 42-årige mand, der ved grundlovsforhøret i Nykøbing tilstod de to drab i Ruds Vedby og Vemmelev. Foto: Per Rasmussen
 

Ødelæggelse og ondskab
- Hvad er så dit indtryk af den 42 årige mand, der aflagde fuld tilståelse?

- Han virkede kold og kynisk. Det er selvfølgelig rart, at han tilstår drabene. Jeg har hele tiden forestille mig, at gerningsmændene var østeuropæere. Men da jeg så på ham tænkte jeg: Ja, det kan sagtens være ham, som slog de to mænd ihjel, siger Jack Andersen.

Den 32-årige selvstændige erhvervsdrivende oplevede ikke mødet med de to drabssigtede mænd i blå dragter som en forløsning.

- Nej, slet ikke. Dem der har gjort det her, har ødelagt så meget og gjort så meget ondt. Det er svært at rumme.

- Føler du had?

- Egentlig ikke. Nu trænger jeg bare til at få ro og slukke telefonen i nogle dage. Jeg ville selvfølgelig gerne vide, nøjagtig hvorfor det skete. Men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at motivet har været at skaffe hurtige penge, siger Jack Andersen.

Seneste offer blev en ældre mand, der boede alene i et hus ved Vemmelev.
Foto: Per Rasmussen 112 - 22. jun. 2019 - kl. 12:39 Grundlovsforhør i drabssag: Mand tilstår to drab og brandstiftelse

Et af de to gerningssteder. En landejendom mellem Korsør og Vemmelev. Her blev en den ældre beboer dræbt, og efterfølgende blev der stukket ild på ejendommen.
Foto: Per Rasmussen 112 - 22. jun. 2019 - kl. 09:58 To anholdt for drab og brandstiftelse: Sådan kom politiet på sporet

Jack Andersen er hårdt ramt af sorg, efter hans fars hus blev sat i brand, og han blev fundet dræbt fem dage efter i en grusgrav. Foto: Per Rasmussen 112 - 18. jun. 2019 - kl. 14:20 Drabsoffers søn: Håber de ruller det store skyts ud

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere